FRI FRAGT VED KØB OVER 399 DKK • 365 DAGES RETURRET • LEVERING 1-2 DAGE

En guide over bedste tatovør København

Opdateret: 24. september 2020

Bedste tatovør København

 

I denne guide over bedste tatovør København, forsøger vi at finde frem til nogle af de bedste steder at få en tatovering. Tatoveringer er i dag blevet en hel normal ting at udsmykke sin krop med. Det er med til at skabe et bestemt udtryk, og til at understrege sin personlighed. Før i tiden blev det sammenlignet med hårdhed og rockermiljø, men i dag er tatoveringer at finde på alle slags typer. Alt fra businessmænd til hippiepiger. Valgmulighederne af hvad man kan forme og designe af forskellige tatoveringer er mange, hvilket også er en grund til, at flere og flere får lavet tatoveringer. Men faktisk har tatoveringer i rigtig mange år været en ting, man udsmykker sin krop med, og tatoveringer har sin oprindelse fra for mange år siden.

Ordet ‘tatovering’ stammer fra ordet ‘tattow’, som i 1786-71 blev brugt i Tahiti. Dette ord blev opdaget af James Cook, som drog ud på en rejse til netop Tahiti. Her opdagede han, at lokalbefolkningen benyttede ordet ‘tattow’ om den udsmykning, de pyntede deres krop med. Senere er det opdaget, at man mange steder i verden har benyttet sig af denne slags udsmykning. Der har ofte været et religiøst eller skikkemæssigt grundlag for tatoveringerne, og de har ofte været udført på en barskere måde, end den vi kender i dag. I Danmark og den vestlige verden benyttes det man kalder farvetatovering. Her udføres tatoveringerne ved at indsprøjte et farvestof i huden ved brug af en nål. Denne metode er også gammel. Men i gamle dage brugte man to andre metoder, som er lidt mere brutale, og formentlig også gør en del mere ondt. Det er sytatatovering og artatatovering. Ved sytatatovering trækkes en farvet tråd gennem huden. Denne form for tatovering ses stadig hos eskimoer og nogle steder i Indien. Artatatovering udføres stadig i Afrika og nogle steder i Australien. Ved denne metode laves et åbent sår i huden, hvorefter der gnides forskellige materialer som f.eks. aske ind i såret. På den måde er asken med til at fremkalde et ar. Asken er også med til at give arret farve. Denne metode så man oftest i tatoveringens oprindelsestid, da man ikke havde andre metoder at benytte sig af.

Som sagt havde tatoveringerne i gamle dage ofte et religiøst eller traditionelt grundlag. I New Zealand var det en tradition hos maorierne at få lavet ansigtstatoveringer. Samt samoanere, der i stillehavet havde tradition for at få lavet bølger eller fisk fra knæene til hofterne, som en slags bukser. Faktisk havde den ældste mumificerede menneskekrop, som man har fundet, også tatoveringer. Det var ismanden, Otzi, som levede for over 5000 år siden. Han blev fundet i alperne udsmykket med prikker og streger, som formentlig også har været af traditionelle grunde.

Udbredelsen af tatoveringer skete især, da verden åbnede mere og mere op for ind- og udgang af andre nationaliteter i de forskellige lande. Centralt er det, da Japan efter 250 års isolation fra resten af verden åbnede op igen, og der kom derfor flere og flere sømænd til landet. I Japan havde man en anden form for tatoveringstradition, som var en del mere farverig. Derfor blev de forskellige stilarter mere og mere bredt ud rundt omkring i verden. I Danmark havde man især tradition for at have kristne motiver tatoveret på kroppen. Ofte i sorte og røde farver. Københavns havn var kendt som den havn man tog hen til, hvis man skulle have en tatovering. Det var det især fordi, mange danske sømænd havde tatoveringer. Tatovørerne slog sig ned hos bordeller og værtshuse. En kendt tatovør fra denne tid er ‘Tusch-Hans’, som har tatoveret mange sømænd igennem tiden. Senere tatoverede han også Kong Frederik den 9., som også var med til at udbrede den globale accept af tatoveringer hos alle slags mennesker.

I dag er der mange tatovører i København, og der er derfor kamp om at være den bedste tatovør i København. Måske findes den bedste tatovør i København ikke, fordi de alle er gode til noget forskelligt, og det derfor er svært lige netop at vælge en enkel som den bedste tatovør i København. Ofte har hver tatovør nemlig et speciale indenfor et område. Det kan f.eks. være indenfor tatoveringer af portrætter eller tatoveringer med skrift osv. Ofte er en salon bemandet med flere forskellige tatovører med speciale indenfor forskellige områder.

 

Herunder har vi derfor samlet en liste over kandidater til den bedste tatovør i København:

Miks Tattoo:
Adresse: Abel Cathrines Gade 31, 1654 København
Stjerner: 4,5/5

Hos Miks Tattoo er deres 8 bedste tatøvører samlet. De har speciale indenfor hver deres ting, og du skal derfor vælge tatovør, når du bestiller tid. Dermed er der heller ingen fast mindstepris, da det afhænger af hvilken tatovør du vælger. På dette sted er der walk-in, hvilket betyder, at de fredage og lørdage fra 10:00-20:00 har åbent for alle tidsbestillinger på dagen. De kører efter først til mølle princippet, men dog er det kun tatoveringer, der tager max 1,5 time at udføre. Miks Tattoo kan kandidere sig som den bedste tatovør i København på baggrund af deres forskellige tatovører og walk-in princippet.

 

Barking Irons Tattoo:
Adresse: Vestergade 27, 1456 København
Stjerner: 4,8/5

Hos Barking Irons Tattoo finder du i shoppen deres 6 bedste tatovører. I denne shop er de meget kendte for old school tatoveringer og feminine tatoveringer. Old school er den stilart, man brugte i gamle dage. Heri indgår simple motiver som f.eks. hjerter og ankre oftest med brug af så få farver som muligt. Derudover har de også walk-in i alle ugens dage. Her er de især kendte for deres små feminine tatoveringer. Barking Irons Tattoo ville kunne vinde som bedste tatovør i København på baggrund af deres walk-in hver dag og deres specielle stilart ‘old school’.

 

City Piercing & Tattoo:
Adresse: Nørre Farimagsgade 61, 1364 København
Stjerner: 4,7/5

City Piercing Tattoo blev stiftet af Simon Donde i 1998. Hos City Piercing og Tattoo kan du, heraf navnet, få lavet både piercinger og tatoveringer. De har en startpris på 700kr, hvis du skal have en tatovering. I salonen gør de meget ud af at give god service, og at det altid skal være hyggeligt at komme ind i salonen – både for kunder og ansatte. Du kan altid komme ind og udvikle dine ideer sammen med tatovørerne. På deres hjemmeside er det muligt at finde gallerier med tatoveringer, de tidligere har lavet. City Piercing & Tattoo kvalificerer sig til byens bedste tatovør i København ved deres fokus på rigtig god service og hyggelig atmosfære.

 

The Old Barber Shop:
Adresse: Skindergade 36, 1159 København
Stjerner: 4,5/5

The Old Barber Shop er mest kendt for at have været med i tv-programmet ‘’Tattoo Salonen’, hvor man fulgte de bedste tatovører fra salonen i deres hverdag. Det er de blevet meget populære på, og har i dag 21,1 tusinde følgere på Instagram. De har saloner i flere steder af landet, men den i København er klart den mest kendte. Salonen har en mindstepris på 1000 kr. Her er det muligt at komme ind og høre, om de har tid, og oftest kan de godt presse dig ind samme dag. Her udfører de også piercinger, hvis du også ønsker det. De er kendte for at lave migrænepiercinger, som skulle helbrede eller mindske migræne hos nogle mennesker. The Old Barber Shop kunne være den bedste tatovør i København pga. deres popularitet og erfaring. Da de er så kendte og har mange kunder, går de også op i rigtig god service og hygiejne. De har dog ikke en hjemmeside, men man kan altid ringe, skrive eller møde fysisk op i salonen.

 

Custom Made Ink:
Adresse: Ørestads Blvd 61, 2300 København S
Stjerner: 4,9/5

Custom Made Ink er en af de mindre kendte tatovører i København, men det gør den bestemt ikke mindre værdig til at være blandt de bedste tatovører i København. De har nemlig super gode anmeldelser. Deres pris er timepris og afhænger meget af, hvad du skal have lavet. Salonens bedste tatovører kommer fra hele Europa, og udfører en masse forskellige unikke designs. Besøg gerne deres hjemmeside, som er super fed og lærerig. Den giver et rigtig godt og overskueligt overblik over deres salon, og forklarer rigtig godt hele tatoveringsforløbet, hvis du skulle være nervøs eller det er første gang du skal tatoveres.

Hvem er så den bedste tatovør?:

Det er alt i alt svært at finde den bedste tatovør i København. Muligvis fordi den bedste tatovør i København ikke findes, da de alle besidder forskellige fordele. Hvis du skal have en tatovering, er det vigtigt altid at have fokus på salonens hygiejne. Man skal huske at en tatovering er en nål, som åbner op i huden, og derfor skal hygiejnen selvfølgelig være i orden. Husk, at du skal være fyldt 18 år før du, ifølge lovgivningen, må få en tatovering. Derudover er det vigtigt at huske at have spist og drukket, inden du får en tatovering. Det er dog ikke farligt at få lavet, selvom det godt kan gøre lidt ondt. Husk at behandle din tatovering på den rette måde efter, du har fået den lavet. Du kan altid spørge, der hvor du får det lavet, hvordan den bedste måde at efterbehandle din tatovering er. Der skal hos de fleste saloner betales et depositum, når du bestiller tid, så de undgår at folk bare bestiller tider her og der. Hav derfor din kalender i orden for både din egen og salonens skyld. De fleste saloner tilbyder genopfarvning indenfor en vis periode. Benyt gerne dette, hvis du synes, din tatovering har mistet noget af farven. Du må altså selv vurdere, hvem der er den bedste tatovør i København. Den bedste tatovør i København afhænger også af netop dine ønsker, og hvilket design du vil have.

Størrelsesguide

Mål rundt om brystkassen samt rundt om livet. Herefter kan du finde frem til din størrelse ved at bruge nedenstående skema.

StørrelseMål om livet (cm.)Mål om brystkassen (cm.)
S76 - 8291 - 95
M83 - 8696 - 99
L87 - 94100 - 104
XL95 - 101105 - 109
XXL102 - 107110 - 117