Fri fragt ved køb over 399 kr.   /   Levering fra dag til dag   /    Fremragende trustpilot Italian Trulli

Guide om underbukser og dens historie

underbukser

Det er næsten utænkeligt at man ikke gik med underbukser, som vi kender det. Der er selvfølgelig nudisterne, som dyrker den fundamentale frihed af den menneskelige krop og ædlere dele. Men for mange af os, er det mere eller mindre et fast element i vores daglige beklædning.

Det allerførste undertøj, som blev brugt i menneskets historie var lændeklædet. Et stykke stof som blev bundet omkring hofterne. Et stykke beklædning som blev brugt igennem årtusinder, men hvem der først fandt ud af at binde stoffet rundt om hoften, er ganske uvist.
Særligt kender vi det fra de ældgamle egyptere, romere og oldtidens grækere. Det var grund idéen for hvad vi i dag, kender som undertøj og underbukser.

Springer vi et godt stykke i historien, så er det ‘først’ i middelalderen, at man begynder at anvende undertøj under ydre tøjet. Det hører dog til den finere klasse at gøre sig den ulejlighed. For mændenes vedkommende bar man en såkaldt broge, der fungerede som en slags bukser. En form for poset beklædningsstykke, der gav en større fleksibilitet i deres arbejde ift. lændeklædet.
Broget blev dog med tiden mindre og mindre stramtsiddende og derfor endte det med, igen, at ligne en form for lændeklæde.

underbukser

I den finere klasse, anvendte man også den såkaldte codpiece fra midten af 1500 tallet. En slags pose, der blev anvendt til at skjule mandens kønsorgan og når der skulle urineres, kunne manden let fjerne/løfte op i posen. Det varede dog ikke længe, før codpiece gik af mode. Det skete i slutningen af det 15. århundrede.

Det var først i det 18. århundrede at mænd og kvinder begyndte at gå med “underbukser”. Det blev hurtigt meget almindeligt at gå med underbukser. Underbukser til mænd var lange og smalle. En nær sammenligning kunne være det vi i dag kalder for skiundertøj.

Nutidens underbukser

Før 1920’erne var det næsten umuligt at kunne definere og forestille sig boksershorts eller boxer briefs. Op indtil da, havde man anvendt det vi kender fra gamle danske film, et beklædningsstykke som lignede et “shorts-underbukser”. Det var hverken det vi i dag kender som boxershorts eller boxer briefs, men det er let genkendeligt at se referencepunktet for nutidens underbukser.

Det var i midten af 1920’erne at det kendte boksemærke Everlast, gjorde sig nogle innovative tanker om deres boksershorts. På daværende tidspunkt var bæltet lavet af læder, hvilket ikke gjorde det fleksibelt og optimalt i sportens akt.

Som underbukser var boksershorts ikke nogen stor succes. Tværtimod, mente mange mænd at der manglede en støtte i skridtet, som gjorde at de aldrig rigtig slog igennem som almindeligt undertøj.

underbukser

I 1930’erne var der en designer fra Wisconsin hosiery company Coopers, Inc, et 145 årigt gammelt undertøjsfirma, som i dag kendes som Jockey International. Arthur Kneibler modtog et postkort fra en ven, som havde en meget stram svømmedragt på. Med innovative og kreative kræfter forsøgte Arthur at skabe noget nyt og revolutionerende. Han skabte et par underbukser med den genkendelige Y-form, som han døbte “Jockey shorts”.
Arthur og hans første kollektion var et kæmpe hit i 1935, da han fik solgt alle 600 par underbukser.

Underbukser under 2. Verdenskrig

Omkring denne tid, havde Arthur Kneibler formået at trække i de rigtige tråde og havde på dette tidspunkt solgt mange Jockey’s. I 1940’erne var det almindeligt at have enten boxershorts eller boxer briefs, som en fast del af ens påklædning.

Moderne modehuse tager nye underbukser på

I de farverige 70’ere og 80’ere kommer det store anerkendte modehus Calvin Klein ind på markedet. Det er en total redesign proces, hvor Calvin Klein fik designet underbukser med forskellige mønstre, designs, farver og figurer. Det var bl.a. Smiley-ansigter, penge sedler og meget andet.

Forskellige underbukse typer

Boxershorts:

Det kendte boksebrand Everlast, var de første til at lave boksershorts. De første boksershorts blev lavet for at forbedre boksernes bevægelse, når de havde shorts på. Før var det et læderbælte, man havde i livet, hvilket ikke var en ideel løsning. Derfor implementerede Everlast et elastisk bælte i livet, og det er hvad vi i dag kender som boxershorts/boksershorts.

Traditionelle boxershorts giver ikke den naturlige støtte, du kender fra tætsiddende briefs ved skridtet. De er løst siddende, hvilket giver dig følelsen af frihed. Boxershorst har et elastisk bælte og ofte en enkelt knap.
Majoriteten af boxershorts har den velkendte åbne syning ved benene, der fremmer det løstsiddende fit.

underbukser

Majoriteten af boxershorts har den velkendte åbne syning ved benene, der fremmer det løstsiddende fit.

Plus siden ved boxershorts:
– Så er de luftige og løse, du får følelsen af frihed.
– Lang levetid og holdbarhed.
– Ideelle når du skal sove eller har løse bukser på.

Minus siden ved boxershorts:
– Ved tætsiddende bukser, folder de op og samler sig under bukserne.
– Visse bælter kan nive og skabe irritation, da bæltet ofte ikke er bomuld.
– Ikke komfortabel med tætsiddende bukser.
– Ingen støtte kan være til gene ved sports aktiviteter.

Fun fact:
Store bokse ikoner som Mohammed Ali, Mike Tyson og mange andre havde referencer til hiphop miljøet. Særligt var det en populær stil, at have boxershorts i hiphoppens gyldne årti – 1990’erne.

Briefs

Vi kender alle de V-formet underbukser, som visse i dag også ville associere med tanga trusser. Det var et stykke undertøj, der blev inspireret fra en svømmedragt tilbage i 1930’erne.
Briefs blev hurtigt populære for sportsaktiviteter, da disse underbukser giver en naturlig støtte, til sammenligning med boksershorts.

Briefs er det perfekte valg, hvis du har brug for støtte og fleksibilitet i din hverdag.Hvis du har behov for at bevæge dig eller sidde stille, kan du regne med at briefs aldrig skaber irritation og folder sig sammen under bukserne.

underbukser

Plus siden ved briefs:
– Underbukserne samler sig ikke under bukserne, hvilket gør dem komfortable med
– tætsiddende bukser.

– Et naturligt fit giver dig følelsen af høj bevægelighed.

Minus siden ved briefs:
– Millennium generationen vil nok mene det er et outdated look.
– Visse modeller nive ved inderlåret afhængig af syningen

Fun fact:
Bliver ofte associeret med tanga trusser, som er et erotisk beklædningsstykke.

Nutidens underbukser – boxerbriefs

Det er det stykke undertøj, de fleste mænd, ejer i sin undertøjs beholdning. Navnet boxer briefs kommer af en hybrid fra traditionelle boxershorts og briefs. Nutidens boxer briefs er med det elastiske bælte og det tætsiddende fit, man kender fra briefs. Det højner behageligheden ved fysiske aktiviteter og når man er stillesiddende.

Det er et par underbukser der forener de to bedste ting fra begge verdener.

Hos Undy har vi også valgt at fokusere på at have en boxer briefs model der er behagelig at have på hele dagen. Derfor har vi mere end 10 farver tilgængelig. Se et uddrag af vores sortiment nedenfor:

Plus siden ved boxer briefs:
– Komfortable med alle slags bukser.
– Giver et behageligt fit og højner komfort ved sportsaktiviteter.
– Mest populære stykke undertøj hos mænd i hele verden.
– Flest kvinder foretrækker denne form for undertøj til mænd.

Fun fact:
Mark Wahlberg var den første til at gøre boxer briefs lækkert og anerkendt i 90’erne. Før dette var boxer briefs ikke et naturligt element i den generelle mode- og markedsførings verden. Man kan sige, at Mark Wahlberg var en slags pioner på sit område. Siden hen har vi set utallige reklamer med David Beckham, Cristiano Ronaldo…. Og så var der lige Nicklas Bendtners Paddy Power stunt fra EM 2012.

Kendetegn ved kvalitets underbukser

Det kan virke banalt, men det kan faktisk være svært at finde de bedste underbukser til dine behov og form. Derfor er er det vigtigt at være sikker på, at du står med kvalitet i hænderne, når du har modtaget eller køber et par underbukser.
To kendetegn du altid kan gå ud fra: komfort & holdbarhed

Kvalitet koster penge, men gælder det også når det kommer til underbukser. Det er spørgsmålet. Du ikke altid regne med at dyre underbukser er lig med kvalitet. Vi giver dig et par tips til hvordan du kan spotte de rette underbukser.

Komfort
Når du har underbukser er det vigtigt at komforten er topklasse. Alle mænd kender til underbukser der kravler op og man skal i tide og utide rette sine underbukser. Det kan være vældigt frustrerende at skulle åbne sine bukser og rette underbukserne til. Et problem alle mænd kan nikke genkendende til.
Løsningen på dette er enkel. Se efter underbukser som er designet med det såkaldte mellemlange-ben. Det giver dine underbukser ekstra længde og du vil ikke opleve sammenfoldet underbukser igen.

Næste punkt vil være at se efter synlige vaskemærker, der kan skabe kløen og ubehag. Vi kender det især fra trøjer, men visse underbukser har et tilsvarende mærke lige ved lænden. Se efter underbukser, hvor oplysningerne er skrevet ind i stoffet. Det sparer dig besværet med at skulle klippe mærket af og højner komforten, når du har underbukserne på.

-Ved at kigge efter underbukser med mellemlange ben, kan du undgå underbukser der folder.
– Se efter vaskemærkets placering på underbukserne.

Holdbarhed
Det er selvfølgelig også et helt essentielt punkt. Og jo – ofte koster kvalitet penge, men man kan også komme ud for at betale for et brand. Derfor er holdbarhed faktisk en smule komplekst. Det kommer først og fremmest an på, hvad laver du og hvornår skal du bruge underbukserne.
Er det hverdagsbrug, er det til sport eller noget helt tredje.
Der er nemlig stor forskel på underbukser og alle mærkerne. Det kan også være svært at sætte en finger på, hvornår underbukserne har tjent værnepligt. Er et par underbukser til 150 kr spået til 15 uger, 15 måneder, 15 år?

Slitage kan jo forekomme på mange måder, men her er et par kendetegn du kan holde øje med. Det er allerførste vil være stretch faktoren i selve bæltet. Er der lavet en enkelt syning eller dobbeltsyninger, som forstærker bæltets stretch, fit og holdbarhed.
Den rette bomuld skal også være brugt og så har du de bedste forudsætninger for at have et par underbukser med lang holdbarhed.

– Stretch faktoren i bæltet – enkelt eller dobbelt syning.
– Valg af bomuld – kvaliteten kan variere. Vær derfor sikker på at dine underbukser er vævet af kvalitets bomuld. Oplysningerne er ofte tilgængelige, hvad end det er fysisk eller e-handel. Blot to minutters research kan betale sig.

Huskeseddel

For den simple mand, har vi skabt en simpel huskeseddel du kan bruge til inspiration. Tag et kig her hvis du er til det korte resume.

– Husk at skifte underbukser hver dag – hygiejne i første række. Det kan skyldes efterdryp eller en hurtig tissetur, hvor du ikke fik alt med.
– Vend ikke underbukserne på vrangen.
– Vælg de underbukser der passer dig bedst – komfort og pasform.
– Have mindst 14 par underbukser i din undertøjsskuffe.
– Skift altid dine underbukser, når du har været til sport eller svedt meget. Dermed undgår du at fremme svamp i skridtet.
– Vær opmærksom på underbuksernes kvalitet – komfort og holdbarhed.
– Betaler du for kvalitet eller betaler du for brandet – vær opmærksom på forskellen.
– Køb aldrig underbukser der sidder for stramt. Det er ubehageligt og du skal passe på dine ædlere dele.
– Køb dine egne underbukser og smid ud gamle og slidte underbukser.

Prøv dig frem og find de perfekte underbukser

Det er svært at sætte en finger på, hvilke konkrete underbukser passer lige netop dig. Hvor og hvilke underbukser du skal købe er også svært at sætte en finger på. Det afhænger af hvilken type du foretrækker (boxershorts, boxer briefs), dit budget og smag.

Vil du vide mere om kvalitets underbukser til fornuftige priser, så kan du klikke her

Eller sidder du stadig og har læselyst? Så kan du læse mere om en undersøgelse vi har foretaget blandt vores medlemmer. Undy undersøgte hvor mange dage mænd går i deres underbukser uden at vaske dem. Du kan få indsigt i vores datasæt og selve undersøgelsen. Vil du vide mere kan du klikke her

Du kan læse en artikel om vores undersøgelse på Ekstra Bladet, ved at klikke her.

Størrelsesguide

Mål rundt om brystkassen samt rundt om livet. Herefter kan du finde frem til din størrelse ved at bruge nedenstående skema.

StørrelseMål om livet (cm.)Mål om brystkassen (cm.)
S76 - 8291 - 95
M83 - 8696 - 99
L87 - 94100 - 104
XL95 - 101105 - 109
XXL102 - 107110 - 117