Lanparty - din guide til at holde det bedste lanparty - Undy.dk Lanparty - din guide til at holde det bedste lanparty - Undy.dk
365 DAGES RETURRET · FRI LEVERING VED KØB OVER 399 · DAG TIL DAG LEVERING

Lanparty – din guide til at holde det bedste lanparty

Opdateret: 9. februar 2021

Interessen for e-sport stiger for hvert år, og er især vokset under den seneste generation. Der skabes landshold indenfor de forskellige spil, og man kan tjene en hel masse penge på det, hvis man er blandt de bedste. Faktisk spiller omkring 300.000 danskere på konkurrenceniveau. Dertil er der på verdensplan 9,7 millioner mennesker, som følger med i e-sport, og ser andre spille, som man ville se en fodboldkamp. Om e-sporten er en rigtig sport er en meget omdiskuteret debat. Nogen mener, at en sport først er en sport, når der er fysisk aktivitet i blandt. Hvorimod andre mener, at det er en sport, når der er konkurrence indblandet. Dette bliver alle nok aldrig enige om. Men noget man kan være enig i, er at e-sport samler folk om en fælles interesse. Her er der bl.a. opstået lanparties. Vi vil i denne artikel guide dig igennem, hvordan du kan holde det bedste lanparty hjemme hos dig selv eller en ven eller hvad du skal gøre, hvis du vil deltager i et stort lanparty. 

 

Hvad er et lanparty?

En spilleaften med drengene er måske det, du glæder dig allermest til, når man igen må samles med andre end sine allernærmeste. Eller måske glæder du dig til at kunne samles til et kæmpe lanparty med en masse andre gamere, der deler samme interesse som dig. Nemlig at spille computer. Men hvad er et lanparty egentlig? Lanparty findes i mange forskellige størrelser. Overordnet er det et arrangement, hvor deltagerne medbringer sine egne computere. Man kobler alle computerne til samme netværk, så man kan spille flere spillere i samme konkurrence. Det kan variere fra sine tætteste venner til en kæmpe hal, hvor flere hundrede er samlet for at spille computerspil. Også spillene varierer, men det kræver selvfølgelig, at det er et spil, hvor man kan spille som multiplayer. Oftest betyder et lanparty også, at man er vågen til langt ud på natten for at spille det valgte spil. Faktisk kan det foregå over flere dage, hvis det er et stor planlagt arrangement med flere hundrede spiller.

 

Store og planlagte lanparties: 

 

lanparty

Der findes en masse forskellige lanparties, som er nøje planlagt. Det er et helt arrangement, og det kræver som regel også en billet for at deltage. Efterspørgslen er nemlig stor, grundet den stigende interesse for e-sport. Det største lanparty, der har fundet sted indtil videre, var det svenske Dreamhack, som i 2007 havde et deltagerantal på over 11.000. Ofte til disse store lanparties, spiller man i hold. Så spiller man hold mod hold i f.eks. CSGO. Dog kan man også spille 1 mod 1, men dette forekommer lidt mere sjældent. Udover selve spillene er der også en masse andre konkurrencer der finder sted til et lanparty, men de er selvfølgelig alle e-sport relateret. 

Som nævnt tidligere har e-sport fået så meget opmærksomhed, at man nu kan leve af det. Man kan faktisk tjene rigtig mange penge på det, hvis man er rigtig god og på de bedste hold. Mange uprofessionele gamere betaler til spillet for at have bedre forudsætning for at blive endnu bedre. Disse penge går bl.a. til de hold, der spiller spillet på højeste niveau. Faktisk brugte danskerne i 2014 1,5 milliarder kroner på computerspil. 

Det danske fodboldhold FC. København har i 2017 købt et counterstrikeholdet, North,  i samarbejde med nordisk film. Dette hold hører nu til i Telia Parkens lokaler, hvor de hele tiden træner sig bedre i Counterstrike – samme sted som FCK træner fodbold. De har det mål at fylde Telia Parken med gamere. 

 

Sådan deltager du til et stort lanparty: 

Som tidligere nævnt kræver de store lanparties ofte en billet. De kan købes på nettet, og alt efter hvor mange billetter der er tilgængelige, så er bliver de også udsolgt rimelig hurtigt. Du kan bl.a. købe dem her. Priserne varierer også af hvor stort arrangementet er. 

Da man selv skal medbringe udstyr, kræver det selvfølgelig også, at man har en ordentlig computer, skærm, tastatur, headset og mus. Dermed ikke sagt, at man skal gå ud at investere i helt nyt udstyr. Det kræver blot man ikke sidder og spiller på morfars gamle bærbar, som er meget langsom efter dens lange levetid. Man behøver selvfølgelig ikke være professionel for at deltage, men man skal naturligvis kende til spillet og have prøvet det før. Lyder det som noget for dig, så tag dine bedste computervenner under armen, og køb billet til et af stævnerne. Hvis du har interesse indenfor området, vil du helt sikkert ikke fortryde det. Dog er alle arrangementer aflyst i øjeblikket grundet pandemien. Indtil det hele åbner op igen, kan du øve dig hjemme på værelset, og blive endnu bedre og endnu mere forberedt på et lanparty. 

 

Små og private lanparties: 

Der er rigtig mange, der laver deres egne lanparties. Det er oftest bare hjemme hos en selv sammen med sine venner. Her bringer man også selv sine ting, og kobler dem op på et fælles netværk. Oftest foregår det om natten med en masse energidrik og chips. Det kræver blot et trådløst netværk samt et accesspoint eller ad-hoc. Der kan også benyttes en hub eller switch. Dermed kræver det ikke det store for at stable et privat lanparty på benene. 

 

Sådan laver du dit eget lanparty: 

 

lav dit eget lanparty

Kunne du have interesse i at lave dit eget lanparty, har vi her forsøgt at samle det essentielle til et perfekt lanparty. 

Selvfølgelig kræver det, at alle der deltager medbringer en computer at spille på. Dertil kræver det, som tidligere nævnt, også et netværk som kan holde til at flere spiller på det. Det er ærgerligt, hvis spillet hele tiden lagger eller ikke fungerer optimalt pga. internettet. Da man skal spille længe og oftest en hel nat, er det selvfølgelig også super optimalt, hvis man har noget behageligt at sidde i. Det går jo ikke, at man får ondt i ryggen, når man skal sidde så længe og forsøge at vinde et spil. 

Snacks:

Man bliver naturligvis sulten, når man sidder så længe og spiller computer. Vi kan anbefale, at man inden lanpartyet får sig et godt fællesmåltid. Her kan man starte aftenen ud med at snakke om hvad natten bringer. Det er altid hyggeligt, og så starter alle den lange nat ud med et godt måltid, så alle er mætte. Senere på natten kan den lille snacksult helt sikkert melde sig, og derfor er det smart at have forberedt sig på det. Herunder har vi samlet en lille liste over snacks, du kan indkøbe til dit lanparty:

 

  • Chips m. dip
  • Nødder
  • Vingummier
  • Saltstænger 
  • Chokolade
  • Rugbrødssnacks
  • Frygt
  • Grøntsagsstænger
  • Popcorn

 

 

 

Der findes et hav af snacks, og disse er bare nogle få forslag. Alle deltagere kan evt. udvælge deres 2 yndlings snacks, som de skal have ansvaret for at medbringe, til alle der deltager. På den måde får man hurtigt et udvalg af forskellige lækre snacks, som man er fælles om. Nogen er måske også mere til at man selv har snacks med til sig selv. Det er selvfølgelig noget, man skal have aftalt på forhånd. 

 

Drikkevarer:

Tørsten skal naturligvis også slukkes, og mange vælger at gå med energidrik, da det også holder en vågen i længere tid. Er man dog ikke til den slags, kan man selvfølgelig også drikke kaffe for at få noget med koffein. Hvis man ikke ønsker koffein, er sodavand også ofte et sikkert valg. Det synes de fleste er lidt sjovere end at drikke vand. Hvis man ønsker at dele en øl med drengene, og gerne vil have noget lidt mere lækkert end en klassisk pilsner, kan man med fordel købe nogle specialøl. Man kan evt. købe nogen forskellige, og dele hver op så alle kan smage en lille sjat af hver specialøl.

Juice eller saftevand ville helt klart også være en ide.

Vi har også skrevet en artikel omkring netop dette. I den kan du helt sikkert blive klogere på hvilke specialøl, I skal prøve. Du finder artiklen her.

 

Afslutning: 

 

Der er altså både mulighed for at deltage i store og planlagte lanparties eller små private, hvis man er mere til det. Måske kan man starte ud med at lave sit eget, og hvis man synes det er fedt, kan man deltage i et af de store. Begge dele kræver selvfølgelig først, at smittetalene falder, så man kan være flere samlet eller at arrangementer begynder at kunne åbne op igen. Det gør det jo helt sikkert på et tidspunkt, og når den tid er kommet, kan du med glæde følge vores guide. Så er der kun tilbage at sige rigtig god fornøjelse!

Størrelsesguide

Mål rundt om brystkassen samt rundt om livet. Herefter kan du finde frem til din størrelse ved at bruge nedenstående skema.

StørrelseMål om livet (cm.)Mål om brystkassen (cm.)
S76 - 8291 - 95
M83 - 8696 - 99
L87 - 94100 - 104
XL95 - 101105 - 109
XXL102 - 107110 - 117