FRI FRAGT VED KØB OVER 399 DKK • BLACK FRIDAY • DAG TIL DAG LEVERING black friday

Sund livsstil: 8 gode vaner for at opnå den bedste livsstil

Opdateret: 27. september 2020

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Sund livsstil

En sund livsstil er en kombination af en masse forskellige ting. Det er ikke blot træning og sund kost. Det handler nemlig om både at have det godt fysisk, men bestemt også psykisk. Det mentale helbred er lige så stor en del af det at have en sund livsstil, som den fysiske form er. Vi kan fylde vores krop med nok så gode fødevarer og dyrke en masse motion, men hvis man ikke er mental stabil og glad, har man ikke en sund livsstil. De to ting går hånd i hånd. De fleste ønsker vel en sund livsstil, og det er noget vi alle prøver at opnå. Desværre er der ikke en manual til hvordan, man opnår den perfekte og sunde livsstil. Vi er nemlig alle forskellige. Vi er fysisk bygget forskelligt, og har brug for forskellig træning t og kost. Nogle har brug for mere næring, mens andre ikke har behov for samme mængde. Ligeså er vi mentalt forskellige. Vi har forskellige måder at tackle problemer på, og nogle tager ting tungere, mens andre tager det lettere. Sådan er vi mennesker bare.

Herunder har vi samlet de mest overordnede tips og tricks, til hvordan du kommer nærmere en sund livsstil.

1) Få nok søvn for at opnå en sund livsstil:

Søvn er meget vigtigere end man tror for en sund livsstil, og det spiller en kæmpe rolle på det fysiske og mentale helbred. Hvis man ikke har fået nok søvn, vil man til fysisk træning, ikke kunne udrette lige så meget, som hvis man havde fået sin søvn. Derudover har man lettere til at se negativt på ting, eller blive lettere negativt påvirket mentalt, hvis man ikke har fået nok søvn. Prøv evt. at gå nogenlunde samme tid i seng, og stå op på samme tid alle ugens dage. På den måde kommer du ind i en god rytme med en fast døgnrytme. Derudover er det vigtigt, at sove i et godt miljø. Hav den rette madras samt en dyne og pude, som du synes fungerer godt for dig. Sov i et rum der er udluftet, og som hverken er for koldt eller for varmt. Har du problemer med at sove, så undgå drikke der indeholder koffein i løbet af aftenen samt rygning og alkohol. Prøv derudover også at dyrke motion inden sengetid. Det gør dig mere træt, og din krop bliver mere udmattet, og har derfor brug for at lade op.

2) Sundt og varieret kost indgår i en sund livsstil:

Det er vigtigt med en god kost for en sund livsstil. På den måde kommer du i bedre fysisk form, og du vil også have meget mere energi og overskud i løbet af dagen. Ved en sund livsstil er det vigtigt at få noget fra hver fødevaregruppe hver dag. Du skal have noget fra grøntsager, frugter, grove fuldkornsprodukter, nødder, mejeriprodukter, kød, linser/bønner og kerner samt lidt kulhydrater fra ris, pasta eller kartofler. Ved et varieret måltid fra disse fødevaregrupper, opnår du også den rette mængde af fedt, protein og kulhydrater, som du skal have. Undgå selvfølgelig slik og andre søde sager, da de er unødvendige tomme kalorier. Prøv at få alle dine madvarer økologisk. På den måde undgår du en masse pesticider og e-numre. Derudover indeholder økologiske fødevarer flere vitaminer og mineraler. Husk desuden, at det er vigtigt altid at drikke en masse vand. Det spiller en stor rolle for en masse af kroppens funktioner, og et underskud af vand vil gøre dig meget mere træt. En faktor der også er ret vigtig, er mængden af mad. Spis kun fordi du er sulten, og ikke fordi du keder dig, og spis til du er mæt og ikke mere.

3) Det er vigtigt at dyrke motion for at efterleve en sund livsstil:

For at have en sund livsstil kræver det også at man dyrker motion. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er aktiv af moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen. Pulsen skal altså op. Derudover anbefaler de også, at man mindst 2 gange om ugen i 20-30 minutter er fysisk aktiv af høj intensitet. Det skal man for at styrke konditionen, knoglesundheden, muskelstyrken og bevægeligheden. Det er altså vigtigt, at der både indgår cardio og styrketræning samt udstrak i din træning for en sund livsstil. Motion er vigtigt, fordi det forebygger en række sygdomme, og er med til at opretholde den funktion vores organer og muskler har for vores krop. Derudover giver motion energi, og påvirker dit mentale helbred positivt. Motion giver altså en forbedret livskvalitet, og det er endda ikke lang tid om dagen, du skal bruge, før du har opfyldt sundhedsstyrelsens anbefalinger.

4) Arbejd på dit mentale helbred for en sund livsstil:

Som sagt så er det mentale helbred mindst lige så vigtigt for os mennesker for at fungere optimalt og have en sund livsstil, som det fysiske helbred er. Det er nemlig rigtig vigtigt, at vi har det godt mentalt, så vi har det godt i hverdagen. Et godt mentalt helbred giver mere energi, overskud og selvværd. Desværre er der mange danskere, der døjer med mentale problemer, hvilket er helt okay og helt normalt. Det triste er dog, at mange ignorerer det, eller ikke gør noget ved det. Det forværrer deres humør, og bliver en ond cirkel, hvor man ikke får det meste ud af livet og hverdagen. Derfor er det vigtigt at dykke ned i sine problemer og sætte ord på, hvad der går en på. Det kan man gøre ved f.eks. en psykolog. Det kan tit være rart at snakke med en, der ikke kender en personligt, og som har styr på, hvordan menneskets hjerne fungerer. Man kan også skrive sine tanker ned, og på den måde få dem ud af hovedet, så de fylder mindre i ens tankegang. Hvis problemerne går ud på, at man har det dårligt med sin krop, går det mentale og fysiske helbred her hånd i hånd, da motion og den rette kost vil kunne løse dette problem. Det er generelt vigtigt, at have fokus på hvordan man går og har det, og finde en løsning, hvis der er noget, der går en på.

5) Det er vigtigt med den rette fedt i en sund livsstil:

Fedt er meget vigtigt for menneskekroppen, da det er med til at opbygge cellerne i kroppen. Derudover hjælper fedt, kroppen med at optage vitaminer. Men det er også vigtigt, at det er den rette fedt, man indtager, hvis man går efter en sund livsstil. Fedt deles op i mættet fedt og umættet fedt. Mættet fedt findes i frituremad, chips og chokolade. Det er altså den mættede fedt, du skal holde tilbage med. Derimod finder du den umættede fedt i fisk, planter og nødder, og det er derfor den umættede fedt, du skal have mest af. Det er også med til at nedsætte kolesteroltallet, hvilket altså er med til at nedsætte risikoen for blodpropper. Derudover hjælper det også med at opbygge væv. Det betyder dog ikke, at du bare kan give den gas med den umættede fedt. Det skal nemlig også indtages med måde, men det er livsnødvendigt for kroppen. En tredje form for fedt er transfedtsyrer, som findes i mælk og kød fra drøvtyggere. I Danmark er der lavet en lov om mængden af transfedtsyrer, der må være i maden, da transfedtsyrer er med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme samt risikoen for type 2-diabetes.

6) Frugt og grønt er afgørende for en sund livsstil:

Essentielt for en sund livsstil er frugt og grønt. De indeholder en hel masse mineraler, vitaminer, kostfibre og antioxidanter, imens det er lavt på kalorier. Alt det som frugt og grøntsager indeholder er med til at beskytte mod hjerte-kar-sygdomme. Generelt har frugt og grøntsager kun fordele, og det beskytter kroppen mod en masse ting som f.eks. forhøjet kolesteroltal og forhøjet blodtryk. Derudover er det som sagt lavt på kalorier, hvilket vil sige, at det giver en god mæthed, samtidig med at det ikke feder. Overordnet styrker frugt og grønt immunforsvaret, og er en kæmpe fordel for en sund livsstil. Det anbefales fra hjerteforeningen, at man spiser 600 gram frugt og grønt om dagen. Dog deles grøntsager op i fine og grove grøntsager, og det anbefales at man får flere af de grove end de fine. De fine er madvarer som agurk og peberfrugt, hvorimod de grove er kål, bønner og gulerødder. Anbefalingen om flere grove grøntsager end fine, skyldes det højere indhold af kostfibre i grove grøntsager.

7) Kom tættere en sund livsstil ved at undgå tomme kalorier:

For at få en sund livsstil, er det vigtigt at skrue ned for de tomme kalorier. Men hvad er tomme kalorier egentlig? De tomme kalorier er kalorier som nærmest ingen mineraler eller vitaminer har. De indeholder kun fedt og sukker. Det giver altså energi, men derudover giver det ikke så meget andet end fedt, og en fornemmelse af ikke at blive mæt. Tomme kalorier er det, der er i slik, chips og chokolade samt sodavand. Det findes desuden også i alkohol. Alkohol feder en del mere end man tror, og det er udelukkende tomme kalorier. Det er altså meget vigtigt for en sund livsstil at undgå de tomme kalorier. Ønsker man ligeså et vægttab, er de tomme kalorier altafgørende at undgå.

8) Vitaminpiller kan assistere til en sund livsstil:

En sund livsstil kan være svær at følge i hverdagens travlhed. Derfor er der mange, der benytter sig af vitaminpiller for at opnå den rette daglige mængde mineraler af vitaminer, som er vigtige at få i en sund livsstil. Det kan også være hvis man er ældre, og ikke har samme appetit, og det derfor er en god ide at kompensere med en vitaminpille. Der er ligeledes mange kvinder der tager ekstra jern, da de kan mangle det pga menstruation. Vitaminpiller bør tages sammen med et måltid, for at opnå den bedste effekt. Mineralerne og vitaminer sikres bedre ved indtagelse på denne måde. Husk dog, at man godt kan få for mange vitaminer og mineraler, da de ved overforbrug, kan give forgiftninger, hvor konceptet med en sund livsstil forsvinder. Tag derfor vitaminpiller med måde og aldrig mere en anbefalet. Derudover er vitaminpiller ikke med til at kompensere for en usund kost. Det kræver stadig, at du får mad fra alle fødevaregrupperne og den rette mængde af fedt, protein og kulhydrater.

Alternativer og råd til en sund livsstil:

Det kan være svært at efterleve ethvert råd til en sund livsstil, men heldigvis er der også en masse alternativer, som man kan benytte sig af for at komme nærmere en sund livsstil. Det kan nemlig være svært at omlægge sin gamle livsstil til en sund livsstil, og det er en rejse derhen. Derfor er det godt at tage små skridt ad gangen, så man ikke mister modigt lige med det samme.

  • Som sagt er frugt og grønt så vigtigt for en sund livsstil, og hvis du har svært ved at få nok i løbet af dagen, kan det være en ide at dele frugt og grønt ud på alle dagens måltider, så du indtager lidt ad gangen, og det derfor ikke virker så uoverskueligt.
  • Steg i olivenolie eller kokosolie fremfor smør.
  • Tag altid trapperne, hvis det er muligt og forsøg at cykle eller gå fremfor at tage bilen
  • At handle på nettet er blevet meget populært, og det er også en fordel, hvis man ønsker en sundere livsstil. Nemlig fordi at hvis man handler fysisk i en butik, bliver man lettere fristet af de tomme kalorier. Ofte handler man måske også efter arbejde, hvor man er sulten. Derudover sparer det dig også tid, og den kan du måske bruge på at løbe en tur eller lege med børnene.
  • Det er altid en god ide at skære maden ud. Hvis du køber lidt slik, kan du skære hvert stykke i to. På den måde snyder du din hjerne til at tro, at der er mere slik end der er. Derudover kan du skære grøntsager ud i stænger eller stykker. På den måde, er det lettere for dig at få det spist. Evt. kan du derhjemme indføre at fredagsslikken bliver udskiftet med frugt, grøntsager skåret ud samt mandler – måske med en smule vaniljecreme, hvis der skal lidt sødt til.

Opsamling på en sund livsstil:

Det kan være rigtig svært at skulle skifte gamle vaner ud med en sund livsstil. Det kræver små skridt ad gangen. Overordnet er det vigtigt at huske, at man skal indtage alting med måde i en sund livsstil. Oftest skifter man til en sund livsstil, hvis man ønsker at tabe sig. For at tabe sig skal man spise færre kalorier, end man indtager. Sørg for at dine daglige kalorier kommer fra kalorier, som også mætter. Undgå derfor de tomme kalorier. Der skal altså mange ting til, for at opnå en sund livsstil. En sund livsstil er også meget individuel, men der er en del basale ting for en sund livsstil, som gælder alle mennesker. Husk blot altid at bruge din sunde fornuft, og tænk hvad der er bedst for din sunde livsstil.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Størrelsesguide

Mål rundt om brystkassen samt rundt om livet. Herefter kan du finde frem til din størrelse ved at bruge nedenstående skema.

StørrelseMål om livet (cm.)Mål om brystkassen (cm.)
S76 - 8291 - 95
M83 - 8696 - 99
L87 - 94100 - 104
XL95 - 101105 - 109
XXL102 - 107110 - 117