whiskey Archives - Undy.dk

God whiskey: Sådan finder du frem til den bedste whiskey

Whiskey er en alkoholisk drik der oprindeligt stammer fra Kina, hvor det første gang blev brugt i forbindelse med sygdom. I dag kender man den primært som en drik til ældre herre, men god whiskey har i de senere år fået en mindre renæssance.

Whiskey kender man måske ikke meget til, og den eneste association man kan komme på, er westernfilm. Dog er whiskey populært hos især mænd. Der findes utallige slags whiskeys med produktioner verden over. I denne artikel vil vi prøve at gøre dig klogere på, hvad der udgør en god whiskey. Udover det får du kendskab til forskellige typer af whiskey og dermed flere bud på god whiskey.

Når man taler om whiskey og hvilke typer der findes, opdeler man ofte efter geografien. Her er der primært tale om Skotland, Irland og Amerika. For at noget kan blive kaldt whiskey ifølge EU-lovgivningen, skal det have lagret i mindst 3 år og have en alkoholprocent på mindst 40.

 

Skotsk whiskey

For at man kan få lov til at kalde en whiskey skotsk, skal den have være destilleret og lagret i Skotland i minimum 3 år. Mange er dog lagret meget længere. Whiskey fra Skotland er som oftest lavet på maltet byg, og dette kaldes malt whiskey. Den anden type skotsk whiskey er grain whiskey. Denne whiskey er lavet på forskellige kornsorter, frem for kun én. Udover det bliver irsk whiskey destilleret 3 gange, hvor normen hos andre produktioner er 2 gange.

Forskellige blandinger af disse 2 typer whiskey, giver flere underkategorier af whiskey, herunder er de populære:
– Single malt whiskey
– Blended malt whiskey
– Blended whiskey
– Cask whiskey
– Single Cask whiskey

Derudover er skotsk whiskey også inddelt i, hvor det er fremstillet i Skotland.
Den skotske whiskey lugter og smager ofte af røg, hvilket skyldes, at der i forbindelse med tørringen af malten, bliver brugt tørv i deres brændeovne.

 

Irsk whiskey

Den irske whiskey er en af de tidligst destillerede drikke i hele Europa, og kom frem i helt tilbage i det 12. århundrede. Irsk whisky er oftest lavet på umaltet og maltet byg, samt en blanding af andre kornsorter. Irsk whiskey er blødere i smagen og mindre røget, end skotsk whiskey. Dette skyldes at tørringen af bygmalten sker i lukkede ovne med kul, frem for tørv. Irske typer whiskey er inddelt efter hvilke slags kornsorter og destilleringsprocess, der er anvendt, herunder:

– Single malt irish whiskey
– Single pot still whiskey
– Grain whiskey
– Blended Whiskey

 

Amerikansk whiskey

 

Den amerikanske whiskey produktion blev startet af indvandrere fra Skotland og Irland. De startede med at producere i de nordlige stater, men over tid er det flyttet længere sydpå. Den mest udbredte produktion af whiskey i dag sker derfor i staterne Kentucky, og Tennessee. Fremstillingsprocessen minder meget om den skotske og irske metode, dog med små forskelle. Da majs er naturligt forekommende i Amerika, er deres whiskey hovedsageligt fremstillet herpå. Udover det benytter man som oftest varmluft til at tørre den maltede byg, frem for kul eller tørv. Den mest kendte type amerikansk whiskey, er Bourbon. Før at man må kalde en whiskey Bourbon, skal den overholde en lang række regler. Staten Kentucky står for 95 procent af alt fremstilling af netop Bourbon. Der findes mange forskellige typer whiskey fra Amerika, dog er Bourbon den langt mest udbredte.

Andre typer god whiskey

 

I andre lande bliver der også produceret god whiskey, men ofte ikke i så stor en grad. De fleste typer whiskey fra andre lande, bliver fremstillet med inspiration fra enten Skotsk, Irsk eller Amerikansk whiskey. Herunder er whiskey fra Japan blevet populært. I de seneste år er Danmark blevet større og bedre producenter af whiskey. Det skyldes især den danske natur, der er ideel i forbindelse med fremstillingen af god whiskey. Nogle af de kendte herhjemme er bl.a. Barunstein og Stauning. Herunder har en whiskey fra Stauning bl.a. vundet en pris, ved World Whiskies Awards.

Efter en kort gennemgang af de forskellige typer af whiskey er vi nu klar med vores bud på en god whiskey:

 

God whiskeyGlendronach the original

Den første whiskey er fra Skotland, og er af typen single malt. Det betyder som tidliger nævnt, at den er fremstillet udelukkende på maltet byg, og fra ét destilleri. Destilleriet som laver denne whiskey, Glendronach, er et af de ældste i hele Skotland. Det startede i 1825, og er beliggende i det skotske højland.

Duften af denne whiskey er meget sød, efterfulgt af en duft af citron og vanilje. Smagen er rig, cremet og har noter af sherry. Den har en alkoholprocent på 43%, og har lagret i 12 år. Denne whiskey er kendt som en klassiker, og vi kan derfor klassificere den som god whiskey.

 

Whiskey ArdbegArdbeg ten

Denne whiskey er endnu en single malt fra Skotland. Det er der god grund til, da Skotland er et af de bedste lande til at producere god whiskey. Det er en klassiker, som er lavet på et af de bedste destillerier i Skotland. Det ligger på øen Islay, og blev grundlagt i 1798. De startede dog først med at handle med whiskey i 1815.

Den dufter stærkt af røg og tørv, præcis som den skal. Udover det opfanger man noter af citrus og karamel. I munden føles den let og ren med en smag af lakrids, citron og vanilje. Whiskeyen har et indhold af alkohol på 46 procent, som giver den helt rigtige smag. Udover det har den lagret i 10 år.

 

Whiskey 1792 bourbon

1792 Bourbon

1792 Bourbon er en anden god whiskey, dog fra Amerika. Den er tidligere gået under navnet Ridgemont Reserve. Denne whiskey er af typen Bourbon og er fremstillet i Kentucky. Her er det destilleriet Barton 1792, der står bag fremstillingen. Navnet 1792 er en reference til det år, hvor Kentucky blev til en stat i Amerika.

Den dufter af honning, frugt og chokolade. Smagen er sød og blød, og man smager både karamel og vanilje. Herefter er en stærk krydret smag af rug samt citron. Indholdet af alkohol er på 46,85 procent.

Den har bl.a. i 2018 vundet prisen som den bedste Bourbon, dermed er du sikker på at det er et godt valgt til en god whiskey.

 

whiskey jameson

Jameson Rarest Vintage Reserve

Denne whiskey er en af de mest eftertragtede i hele verden, da det er en exceptionel god whiskey. Den stammer fra Irland, og er af typen blended whiskey. Det betyder, at det er en blanding af flere forskellige kornsorter. Whiskeyen bliver fremstillet af Jameson, som er grundlagt i 1780. Deres motto er “Sine Metu”, hvilket oversættes til “uden frygt” på dansk. De fortæller selv, at dette er grunden til at de bl.a. har kunne producere whiskey igennem 2 verdenskrige, samt den irske borgerkrig. Deres whiskey er destilleret 3 gange, fremfor de normale 2 gange. Dette mener de, er en af grundene til deres success.

Den har en aromatisk duft af fersken og honning. Smagen er rig, og har en mild sødme. Det er efterfulgt af smagen af sød karamel og chokolade. Den har en alkoholprocent på 46 procent. Jameson Rarest Vintage Reserve har vundet mange priser verden over, og derfor er det en stensikker god whiskey.

Whiskeyen er dyr, og derfor kan man som alternativ købe deres oprindelige Jamson-whiskey. Den er billigere, men stadigvæk en meget god whiskey, samt en af de bedst sælgende nogensinde.

 

whiskey yamazaki

Yamazaki 12 år

Den her whiskey er fra Japan, og er af typen single malt. I de seneste år er markedet for japansk whiskey eksploderet. Dette betyder også, at mange destillerier har haft rekordsalg, og er vokset sig store, herunder Yamazaki. Destilleriet er grundlagt i 1923, og er det første af sin slags i hele Japan. Det var derfor oplagt at inkludere dem på vores liste. I løbet af kort tid har de ekspanderet deres forretning, og er en af de bedst sælgende japanske whiskeyeri hele verden.

Deres whiskey Yamazaki 12 år, blev introduceret til markedet i 1984, og var den første anerkendte single malt whiskey fra Japan. Den dufter af citronskal, med blomsterlig karakter. Udover det dufter den lidt af tropisk frugt, og har noter af rod. Smagen er ren og blød, med god sødme. Den smager også tropisk og lidt frugt-agtig. Indholdet af alkohol er 43 procent, og den har lagret i 12 år.

Opsamling på vores liste over god whiskey

Vi har alle forskellige smagsløge og hver vores foretrukne smage. Derfor kan det være svært at finde én god whiskey, som alle kan lide. I vores bud på god whiskey, er der 5 forskellige slags, og forhåbentlig falder mindst én i god jord hos dig. Hvis ikke, er der håb endnu, da whiskey-verden er stor.

Den perfekte Whiskey sour – En klassisk cocktail

Whiskey Sour

Whiskey Sour er en klassisk cocktail som befinder sig i toppen blandt favoritterne – når det kommer til cocktails. Det er en cocktail, der ikke kræver bartender-skills, men blot nøjagtige mål og du vil få en verdensklasse cocktail. Husk at cocktails er balance helt fundamental, for at opnå den bedste smagsoplevelse.

Som navnet antyder, så er det en syrlig/sur cocktail, der bliver mødt af det søde element. Det er blandt andet derfor den også er vældig populær i det Københavnske og Aarhusianske cocktailbarer.

Springer vi fra 1800tallet op til nutiden 2020, så er der kommet talrige versioner af Whiskey Sour cocktailen. Vi vil tage udgangspunkt i den originale opskrift, som er skrevet af Jerry Thomas i hans bog fra 1862 – The Bartender’s Guide: How to Mix Drinks.

Historien om Whiskey Sour

Cocktailen stammer fra midt 1800-tallet i Amerika. Dog, ved man at britiske sejlere havde drukket drinken lang tid før, den blev dateret i Amerika. Dette skyldes at den proviant som var med vand, ikke altid hundrede procent ren. Derfor anvendte man andre former for væsker til at slukke tørsten. Briterne brugte også lime og citron, som var med til at forebygge visse sygdomme på deres lange ture. Som et sidste led og ’touch’ på drinken, tilføjede man en smule vand og sukker. På den måde blev Whiskey Sour drinken opfundet og havde set dagens lys, før den officielle opskrift kom i 1862 af Jerry Thomas.

National Whiskey Dag

Mangler du en perfekt anledning til at lave en cocktail-aften, så noter dig dette og husk at den 25. august er den Nationale Whiskey Dag.

Den originale Whiskey Sour opskrift

Jerry Thomas’ originale Whiskey Sour opskrift:
Remedium:
– 1 spsk sukker
– ½ glas danskvand/mousserende vand evt. Apollinaris
– (valgfrit: 1 cl æggehvide)
– 2 cl friskpresset citronsaft (halv citron)
– 5 cl amerikansk bourbon whiskey eller rye whiskey.

Sådan gør du:

– Forbered dine ingredienser
– Tag din cocktailshaker og fyld den med isterninger
– Hæld dine ingredienser i dine shaker og ryst – husk at ryste den godt.
– Tag dit cocktailglas og hæld i friske isterninger.
– Filtrer din blanding og hæld den i glasset.
– Færdiggør din Whiskey Sour cocktail med et eller to bær. (evt. kirsebær)

Tip:
Brug aldrig lime eller citronsaft fra flaske/forberedt produkter. Ofte er disse produkter tilsat et sødemiddel, hvilket gør forstyrrer det udtryk, du søger i din cocktail. Brug derfor altid friske citronsaft til din Whiskey Sour. Det vil særligt højne og ikke sænke kvaliteten på din Whiskey Sour.

Æggehvide blev oprindeligt anvendt for at sænke syren og tilføre balance til drinken. Det er et personligt valg om man vil tilsætte æggehvide. Det er ikke særlig udbredt at anvende æggehvide, da der findes et par problemstillinger forbundet med det. F.eks. salmonella, selvom chancen er minimal.

Andre versioner udsprunget fra den originale Whiskey Sour opskrift

Siden opstandelsen af cocktailen, er der kommet talrige variationer af cocktailen. Det kan være forskelligt, hvilken type whiskey, sirup, lime eller grape, som bliver anvendt til cocktailen.

Variation 1: En twist fra den klassiske – Whiskey Sour

Remedium:
– 5 cl amerikansk bourbon whiskey
– 2 cl friskpresset citron/limesaft
– 1,5 cl sukkersirup
– Isterninger
– Økologisk appelsinskal
– Serveres med en hel kanelstang eller en syrlig æbleskive (grønt æble)

Variation 2: Alexis Bourdex Sour – Whiskey Sour

Remedium:
– 1 spsk. Ahornsirup
– 2 kirsebær, plus mere til pynt
– 1 æggehvide
– 3 cl citronsaft
– 6 cl whiskey
– 3 cl Lillet Rouge
– 5 dråber Orange bitter
– 3 cl danskvand
– Serveres med friske bær, isterninger og danskvand.

Har du set os?

Størrelsesguide

Mål rundt om brystkassen samt rundt om livet. Herefter kan du finde frem til din størrelse ved at bruge nedenstående skema.

Størrelse Mål om livet (cm.) Mål om brystkassen (cm.)
S 76 - 82 91 - 95
M 83 - 86 96 - 99
L 87 - 94 100 - 104
XL 95 - 101 105 - 109
XXL 102 - 107 110 - 117

Velkommen tilbage

Glemt dit kodeord?

Indtast venligst din email adresse og du vil herefter modtage et link med mulighed for at nulstille din adgangskode