FRI FRAGT VED KØB OVER 399 DKK • 365 DAGES RETURRET • LEVERING 1-2 DAGE

Træfældning – Sådan fælder man træer korrekt

Opdateret: 21. juni 2020

Træfældning

Træfældning kan se nemt ud for en professionel, men hvis man selv springer ud i det, kan der hurtigt opstå vanskeligheder. Derfor er det vigtigt at have forarbejdet, og ikke mindst sikkerheden i orden. I denne guide hjælper vi dig med at blive klogere på at fælde et træ, med stor fokus på sikkerhed og udførelse.

Der kan være mange grunde til at man ønsker at fælde et træ. Det kan være fordi at træet skygger for solen, eller at der bare trænger til fornyelse, eller oprydning i haven. Ligegyldigt hvilken grund der er til at træet skal fældes, er denne guide en fantastisk hjælp. Der er nemlig mange ting, som kan gå galt når man er i gang med træfældning. Man kan f.eks. risikere at træet vælter en uønsket vej, og dermed rammer hus, bil eller personer. Det er selvfølgelig ikke noget man er interesseret i sker, og det er derfor vigtigt at planlægge det rigtigt. Især døde træer, eller træer med sygdom, kan være besværlige at fælde. Dette er fordi at de ofte er skrøbelige, hvilket gør dem utilregnelige. Det fører til at det bl.a. er svært at forudse hvornår, og hvilken retning de vælter. Derfor er det essentielt at man laver sit forarbejde, med sikkerhed i høj prioritet.

 

Regler og sikkerhed ved træfældning

Der findes ingen regler eller love som fortæller at man ikke må fælde et træ, som står i sin have, eller på egen grund. Dog kan der være bevaringsbestemmelser, eller lokalplan, som afgør om du må fælde et træ. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man altid skal fælde et træ selv. Det kan være smart at få støtte af en professionel. De ved som oftest mere end en selv, og har en del erfaring med træfældning. Især hvis der er tale om et højere træ, er det vigtigt at have styr på det man laver. Et større træ kan forvolde større skader, og er sværere at styre. En professionel ved hvordan de fleste typer træer skal håndteres. Hvis træet er meget stort, vil man være nødsaget til at topkappe det. Det gøres af professionelle. Her kravler de op i træet, og saver det ned fra toppen, stykke for stykke. Det mindsker faren, i det omkringliggende område.

Hvis man vælger at få hjælp af en professionel, får man ikke kun fældet sit træ på ordentlig vis. De har oftest fuldstændig styr på sikkerheden, og ved hvordan træfældningen skal gribes an. Udover det har de i de fleste tilfælde en forsikring, som dækker alt hvad der har med træfældning at gøre. Dette skaber en økonomisk tryghed. Som ekstra når man benytter en professionel, får man ofte tilbud på opskæring af træet, eller andet efterbehandling f.eks. omdannelse til flis. Træets rod kan også blive fræset, og dermed kan pladsen bruges til f.eks. et bed.

Det kan være svært at vide hvornår det er bedst at fælde et træ, og på hvilket tidspunkt af året at det er optimalt. Hvis der er tale om mindre træer, gør det ikke den store forskel i hvornår træet fældes. Det kan oftest udføres på ethvert tidspunkt af året. Hvis træet skal bruges til tømmer, er det en fordel at fælde det i vinterhalvåret. Dette er på baggrund af træets indhold af vand. Her har træet et lavt indhold af vand når det skal skæres til tømmer, hvilket gør at det ikke slår sig. Udover det har de fleste træer også smidt bladene, hvilket gør at de ikke påvirkes så meget af vinden, og der er mindre oprydning. Dog er det væsentligt sværere at save i et træ med meget væske, i hård frost. Så hvornår man skal fælde et træ, afhænger lidt af hvad man skal bruge det til.

 

Udstyr til gennemførsel af træfældning

Udstyr træfældning

For at kunne gennemføre en træfældning, kræver det noget udstyr. Herunder kan du se hvad du skal bruge.

– Sikkerhedshjelm m. visir
– Sikkerhedsko
– Arbejdstøj
– Handsker
– Høreværn
– Motorsav
– Reb
– Én hjælper eller to

Hvis man ikke ejer en motorsav, kan man med fordel leje en. Så er man sikker på at have det nyeste udstyr, og man er dækket af garanti.

Udførelse


1. Organisering

Inden man påbegynder træfældningen, er det vigtigt at udføre en god organisering af forløbet. Her bestemmer man typen af det træ man fælder, og får styr på alle sikkerhedsforanstaltninger.

Først er det vigtigt at kende træets højde. Det er vigtigt i forhold til hvilken retning træet skal falde, og hvad der potentielt er i fare hvis det går galt. Dette gøres nemmest ved hjælp af en målestok, som sættes op langs træet. Herefter går man 25 meter væk, og vurderer hvor mange målestokke træet er højt. Dette giver en cirka højde på træet, som man kan bruge som udgangspunkt. Som det næste kigger man på selve træet og ser om det har en speciel udformning, eller er ujævnt. Udover det ser man om træet er råddent, eller er ramt af sygdom. Hvis dette er tilfældet, er det en god ide at få hjælp af en professionel, da fældningen bliver meget risikabel. Vinden er også vigtigt at medregne i sine forbehold, da den kan have indflydelse på træets fald. Når man har taget alt dette til eftertanke, kan man fortsætte sin træfældning.


2. Planlægning

Her aftaler du med din hjælper om hvilken retning træet skal falde, så i er på samme side. Det er vigtigt at hjælperen placeres uden for farezonen, så risikoen for et uheld minimeres. I valg af retning for træets fald, er det optimalt at det falder i den retning der vil være naturlig. Vær også opmærksom på om træet hælder til en side, da det kan stor have indflydelse på faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på alt der er inde for træets radius. Er der mennesker i nærheden, er det vigtigt at påminde dem om sin træfældning, da det ellers kan føre til en ulykke. Er træet i et tæt beplantet område kan det også være en god ide at overveje om man skal udarbejde en flugtvej, i tilfælde af at noget går galt.


3. Forarbejde

Inden du går i gang med at fælde selve træet, er det en god ide at lave noget forarbejde. Her starter du med at beskære træets nederste del af stammen. Dette gør det væsentligt nemmere, når man skal til at save i selve træet. Det er smart også at rydde det nærliggende område ved træet, så det er nemmere at arbejde omkring, og det giver en ting mindre at være opmærksom på. Efter dette er gjort, er du klar til træfældning.


4. Selve træfældningen

Først starter du med at binde et reb omkring træet. Gerne så højt så muligt, da det gør træet nemmere at styre fra jorden. Dette reb skal holdes af en hjælper, så personen kan trække i det, og dermed få træet til at falde i den ønskede retning.

Du starter med at lave et forhug, som er det som styrer hvilken vej træet falder. Du bestemmer selv hvor langt nede på træet det gøres, dog er det nemmere at fjerne stubben bagefter, hvis der er noget af stubben tilbage. Forhugget laves ved at save en kile ind i træet, dog maksimalt ⅓ ind i træet. Det nemmeste er at starte med at save det skrå snit ind i træet, og derefter det vandrette. Kilen skal gerne være mellem 45 til 60 grader.

Det næste skridt er at lave fældsnittet. Her saver du vandret ind fra den modsatte side af forhugget. Snittet skal gerne være lidt højere end kilen. Du stopper med at save lidt før, at træet er skåret helt igennem. Hvis der er tale om et større træ, vil det ofte lukke omkring motorsaven når man er halvvejs igennem. Her skal man derfor bruge jernkiler til at sætte i træet, før man kan fortsætte. Jernkilen sættes ind i fældsnittet, og bankes længere ind i træet. Samtidig med dette trækker hjælperen i rebet, for at hjælpe træet på vej. Kombinationen af de to, skulle gerne føre til at træet vælter. Glem ikke at råbe “Timber”, når træet falder.

Når træet er fældet skal man vælge hvad man vil gøre med træet, ellers er det kun oprydning der er tilbage.

Opsummering

Hvis der er tale om mindre til mellemstore træer, kan man ofte fælde det selv. Dog hvis træet er ramt af sygdom, eller på anden vis svækket, er det bedst at få hjælp af en professionel. Det giver også nogle andre fordele, herunder tryghed idet at de er forsikret og har erfaring. Ellers kræver det bare det rette udstyr, og planlægning for at man kan fælde et træ. Vi håber denne guide har kunne hjælpe dig, til at gennemføre din træfældning nemt og sikkert.

Størrelsesguide

Mål rundt om brystkassen samt rundt om livet. Herefter kan du finde frem til din størrelse ved at bruge nedenstående skema.

StørrelseMål om livet (cm.)Mål om brystkassen (cm.)
S76 - 8291 - 95
M83 - 8696 - 99
L87 - 94100 - 104
XL95 - 101105 - 109
XXL102 - 107110 - 117