Undersøgelser Archives - Undy.dk

Bluelight briller – de smarte briller med gode fordele

Det er blevet mere og mere populært at benytte sig af de famøse bluelight briller. Og det forstår man da også godt. De har en virkelig smart funktion. Noget som man måske ikke lige tænker over. Måske går du og overvejer om bluelight brillerne er noget for dig. Derfor har vi herunder lavet en guide, som forklarer dig, hvad brillerne er for nogen og hvilken funktion de har. 

 

Bluelight briller og søvn:

Bluelight briller er egentlig en brille som kan fås med og uden styrke, men det er ikke det, som er det man skal fokusere på. I gamle dage hvor der ikke var noget der hed computer og telefoner. Dermed heller ikke noget der hed at sidde med telefonen lige indtil, man lukker øjnene om aftenen, eller have fjernsynet kørende hele tiden. Dengang var der naturligt lys om dagen fra solen, og mørkt om aftenen, når solen var gået i seng. Dette var vores kroppe vant til. Men efter der er kommet flere og flere computere og smartphones ind i vores hverdag, bliver vi udsat for mere unaturligt lys. Eller rettere sagt, vi udsætter os selv for mere unaturligt lys i dag end engang. 

bluelight

Melatonin: 

Det der er i det er, at solen udskiller noget der hedder blåt lys, som er med til at holde os vågne. Når der er mørkt, og vi ikke bliver udsat for blåt lys vil kroppen danne et søvnhormon, der hedder melatonin. Dermed bliver vi trætte, når vi ikke bliver udsat for det blå lys, som vi ser fra solen om dagen. Der hvor det så går galt i dag, er når vi udsættes fra kunstigt blåt lys. Det udskiller skærme fra computere, fjernsyn og telefoner nemlig. Vores hjerner forventer ikke at møde blåt lys om aftenen, fordi solen er gået ned. Når vi så kigger på vores skærme om aftenen bliver hjernen snydt til at tro at det er dag, og melatonin vil derfor ikke blive dannet i samme grad. Produktionen kan falde med op til 22%. Dette gør, at vi har meget sværere ved at falde i søvn om natten til trods for, at vi føler os trætte. 

 

Bluelight briller og hovedpine: 

I dag er der mange jobs der kræver, at man flere timer om dagen sidder foran en skærm. Dermed også mange timer hvor man bliver udsat for det kunstige blå lys. Når man sidder foran en skærm er øjenmusklerne hele tiden på arbejde. De skal fokusere, se op, se ned osv. De kommer hurtigt på overarbejde. Man kan ligeledes have tendens til at klemme dem sammen. Når man tænker over hvor mange timer om dagen, man sidder med øjnene sådan, giver det bedre mening hvorfor ens øjne bliver hurtigere udtørrede, og hvorfor det kan gå over til at blive en hovedpine. 

 

Flicker: 

Når man kigger på en skærm blinker man også meget mindre end man burde. Der sidder nemlig noget i skærme som kaldes flicker. Det er indbyggede LED-pærer, som faktisk sidder og blinker hele tiden. De blinker blot så hurtigt, at man ikke når at opfange det. I virkeligheden sidder du og kigger på et mindre lysshow af en masse blinkende pærer, når du kigger på en skærm. Dette medfører, at vi får sværere ved at koncentrere os samt gør os trætte. Men fordi kroppen ikke har produceret melatonin, som vi hørte om tidligere, så føler vi os trætte, men kan ikke falde i søvn. Det gør også, at vores produktivitet falder, og derfor ville disse briller være smarte at have på på arbejdet. 

 

briller

De forskellige slags bluelight briller: 

Der findes et hav af forskellige slags bluelight briller. Lige fra med og uden styrke til forskellige modeller. Ligeledes findes der en masse forskellige udbydere, så det handler om at læse om de forskellige inden man vælger, hvor man ønsker at købe dem fra. Du kan bl.a. købe dem her: Denne hjemmeside tilbyder både bluelight briller til dagsbrug og aftenbrug. 

Man kunne måske tænke, at når det var en speciel slags brille, ville der også være et lille udvalg i modeller. Måske ville man også tænke, at modellerne ikke var de flotteste. Tænker du dette kan du godt tro om igen. Der findes nemlig rigtig mange forskellige modeller. Mange af dem er klassiske tidsløse som passer til alle, men man kan også sagtens få moderne briller. Udvalget er heldigvis stort. Du kan helt sikker finde noget, du synes om. 

 

Hvem har behov for at bruge dem?:

Næsten alle mennesker ville have gavn af at benytte sig af bluelight briller. Først og fremmest er det rigtig godt for dem af os, der sidder foran en skærm en stor del af dagen. Det kan være hvis man er studerende eller har et job hvor det kræver, at man sidder ved en computer. Da de fleste af os ser fjernsyn eller på anden vis sidder foran en skærm om aftenen, vil disse briller altså være gode for de fleste af os. Netop fordi vi ser på en skærm om aftenen bliver vi udsat for kunstigt blåt lys på det forkerte tidspunkt, og vi får derfor ikke dannet den rette mængde melatonin. 

Bluelight brillernes pris varierer også fra udbyder til udbyder. Dette skal man selvfølgelig også have med i sine overvejelser, når man skal finde ud af, hvor man vil købe dem. Men oftest så betaler man jo for hvad man får. Derfor kan der selvfølgelig også være forskel på kvaliteten. 

 

Inflammation: 

Som nævnt tidligere udskiller solen også blåt lys. Det blå lys som den udskiller er blot naturlig for os. Derfor er det ikke usundt for os at modtage blåt lys fra solen. Det bliver usundt, når det bliver kunstigt og unaturligt, som er det vi oplever fra skærme. For meget unaturligt blåt lys kan nedsætte risikoen for inflammation. Inflammation er når fremmede bakterier og virusser kommer ind i kroppen. Herved reagerer kroppen ved at udskille hvide blodlegemer. 

 

Andre mindre fordele ved beskyttelse mod unaturligt blåt lys: 

  • Melatonin er ikke blot med til at give os en bedre nattesøvn. Det er nemlig også med til at bekæmpe influenza. Det sker da melatonin forstærker forsvaret imod influenza.
  • For meget unaturligt lys kan medføre hurtigere øjenforkalkning. Dermed kan det på sigt altså påvirke synet, at blive udsat for for meget unaturligt lys. Øjenforkalkning kan nemlig gå ind og påvirke evnen til at se detaljer og farver. 

 

Sådan fungerer brillen:

Bluelight briller er udstyret med et glas som filtrerer det unaturlige lys fra. Dette glas kan ofte have et blåt skær. Disse kan som sagt også fås med styrke, så man ikke er nødt til at gå på kompromis med enten styrken eller bluelight effekten. 

 

Afslutning: 

Måske stod du før og var i tvivl om du skulle anskaffe dig et par bluelight briller. Eller måske vidste du ikke, hvilken effekt de havde. Vi håber, at du efter denne artikel er blevet klogere på disse briller. Vi synes i hvert fald de er smarte. Det er vigtigt at huske, at man i starten kan få lidt mere ondt i hovedet af dem. Ja, mystisk nok. Men det er fordi at kroppen og hovedet skal vænne sig til dem. Derfor vil virkningen først vise sig, efter hovedet har vænnet sig til dem. Når du har vænnet dit hovede til det, kan du gå i gang med at læse alle vores andre spændende artikler herTil sidst er der kun at sige god fornøjelse med dem!

Lanparty – din guide til at holde det bedste lanparty

Interessen for e-sport stiger for hvert år, og er især vokset under den seneste generation. Der skabes landshold indenfor de forskellige spil, og man kan tjene en hel masse penge på det, hvis man er blandt de bedste. Faktisk spiller omkring 300.000 danskere på konkurrenceniveau. Dertil er der på verdensplan 9,7 millioner mennesker, som følger med i e-sport, og ser andre spille, som man ville se en fodboldkamp. Om e-sporten er en rigtig sport er en meget omdiskuteret debat. Nogen mener, at en sport først er en sport, når der er fysisk aktivitet i blandt. Hvorimod andre mener, at det er en sport, når der er konkurrence indblandet. Dette bliver alle nok aldrig enige om. Men noget man kan være enig i, er at e-sport samler folk om en fælles interesse. Her er der bl.a. opstået lanparties. Vi vil i denne artikel guide dig igennem, hvordan du kan holde det bedste lanparty hjemme hos dig selv eller en ven eller hvad du skal gøre, hvis du vil deltager i et stort lanparty. 

 

Hvad er et lanparty?

En spilleaften med drengene er måske det, du glæder dig allermest til, når man igen må samles med andre end sine allernærmeste. Eller måske glæder du dig til at kunne samles til et kæmpe lanparty med en masse andre gamere, der deler samme interesse som dig. Nemlig at spille computer. Men hvad er et lanparty egentlig? Lanparty findes i mange forskellige størrelser. Overordnet er det et arrangement, hvor deltagerne medbringer sine egne computere. Man kobler alle computerne til samme netværk, så man kan spille flere spillere i samme konkurrence. Det kan variere fra sine tætteste venner til en kæmpe hal, hvor flere hundrede er samlet for at spille computerspil. Også spillene varierer, men det kræver selvfølgelig, at det er et spil, hvor man kan spille som multiplayer. Oftest betyder et lanparty også, at man er vågen til langt ud på natten for at spille det valgte spil. Faktisk kan det foregå over flere dage, hvis det er et stor planlagt arrangement med flere hundrede spiller.

 

Store og planlagte lanparties: 

 

lanparty

Der findes en masse forskellige lanparties, som er nøje planlagt. Det er et helt arrangement, og det kræver som regel også en billet for at deltage. Efterspørgslen er nemlig stor, grundet den stigende interesse for e-sport. Det største lanparty, der har fundet sted indtil videre, var det svenske Dreamhack, som i 2007 havde et deltagerantal på over 11.000. Ofte til disse store lanparties, spiller man i hold. Så spiller man hold mod hold i f.eks. CSGO. Dog kan man også spille 1 mod 1, men dette forekommer lidt mere sjældent. Udover selve spillene er der også en masse andre konkurrencer der finder sted til et lanparty, men de er selvfølgelig alle e-sport relateret. 

Som nævnt tidligere har e-sport fået så meget opmærksomhed, at man nu kan leve af det. Man kan faktisk tjene rigtig mange penge på det, hvis man er rigtig god og på de bedste hold. Mange uprofessionele gamere betaler til spillet for at have bedre forudsætning for at blive endnu bedre. Disse penge går bl.a. til de hold, der spiller spillet på højeste niveau. Faktisk brugte danskerne i 2014 1,5 milliarder kroner på computerspil. 

Det danske fodboldhold FC. København har i 2017 købt et counterstrikeholdet, North,  i samarbejde med nordisk film. Dette hold hører nu til i Telia Parkens lokaler, hvor de hele tiden træner sig bedre i Counterstrike – samme sted som FCK træner fodbold. De har det mål at fylde Telia Parken med gamere. 

 

Sådan deltager du til et stort lanparty: 

Som tidligere nævnt kræver de store lanparties ofte en billet. De kan købes på nettet, og alt efter hvor mange billetter der er tilgængelige, så er bliver de også udsolgt rimelig hurtigt. Du kan bl.a. købe dem her. Priserne varierer også af hvor stort arrangementet er. 

Da man selv skal medbringe udstyr, kræver det selvfølgelig også, at man har en ordentlig computer, skærm, tastatur, headset og mus. Dermed ikke sagt, at man skal gå ud at investere i helt nyt udstyr. Det kræver blot man ikke sidder og spiller på morfars gamle bærbar, som er meget langsom efter dens lange levetid. Man behøver selvfølgelig ikke være professionel for at deltage, men man skal naturligvis kende til spillet og have prøvet det før. Lyder det som noget for dig, så tag dine bedste computervenner under armen, og køb billet til et af stævnerne. Hvis du har interesse indenfor området, vil du helt sikkert ikke fortryde det. Dog er alle arrangementer aflyst i øjeblikket grundet pandemien. Indtil det hele åbner op igen, kan du øve dig hjemme på værelset, og blive endnu bedre og endnu mere forberedt på et lanparty. 

 

Små og private lanparties: 

Der er rigtig mange, der laver deres egne lanparties. Det er oftest bare hjemme hos en selv sammen med sine venner. Her bringer man også selv sine ting, og kobler dem op på et fælles netværk. Oftest foregår det om natten med en masse energidrik og chips. Det kræver blot et trådløst netværk samt et accesspoint eller ad-hoc. Der kan også benyttes en hub eller switch. Dermed kræver det ikke det store for at stable et privat lanparty på benene. 

 

Sådan laver du dit eget lanparty: 

 

lav dit eget lanparty

Kunne du have interesse i at lave dit eget lanparty, har vi her forsøgt at samle det essentielle til et perfekt lanparty. 

Selvfølgelig kræver det, at alle der deltager medbringer en computer at spille på. Dertil kræver det, som tidligere nævnt, også et netværk som kan holde til at flere spiller på det. Det er ærgerligt, hvis spillet hele tiden lagger eller ikke fungerer optimalt pga. internettet. Da man skal spille længe og oftest en hel nat, er det selvfølgelig også super optimalt, hvis man har noget behageligt at sidde i. Det går jo ikke, at man får ondt i ryggen, når man skal sidde så længe og forsøge at vinde et spil. 

Snacks:

Man bliver naturligvis sulten, når man sidder så længe og spiller computer. Vi kan anbefale, at man inden lanpartyet får sig et godt fællesmåltid. Her kan man starte aftenen ud med at snakke om hvad natten bringer. Det er altid hyggeligt, og så starter alle den lange nat ud med et godt måltid, så alle er mætte. Senere på natten kan den lille snacksult helt sikkert melde sig, og derfor er det smart at have forberedt sig på det. Herunder har vi samlet en lille liste over snacks, du kan indkøbe til dit lanparty:

 

  • Chips m. dip
  • Nødder
  • Vingummier
  • Saltstænger 
  • Chokolade
  • Rugbrødssnacks
  • Frygt
  • Grøntsagsstænger
  • Popcorn

 

 

 

Der findes et hav af snacks, og disse er bare nogle få forslag. Alle deltagere kan evt. udvælge deres 2 yndlings snacks, som de skal have ansvaret for at medbringe, til alle der deltager. På den måde får man hurtigt et udvalg af forskellige lækre snacks, som man er fælles om. Nogen er måske også mere til at man selv har snacks med til sig selv. Det er selvfølgelig noget, man skal have aftalt på forhånd. 

 

Drikkevarer:

Tørsten skal naturligvis også slukkes, og mange vælger at gå med energidrik, da det også holder en vågen i længere tid. Er man dog ikke til den slags, kan man selvfølgelig også drikke kaffe for at få noget med koffein. Hvis man ikke ønsker koffein, er sodavand også ofte et sikkert valg. Det synes de fleste er lidt sjovere end at drikke vand. Hvis man ønsker at dele en øl med drengene, og gerne vil have noget lidt mere lækkert end en klassisk pilsner, kan man med fordel købe nogle specialøl. Man kan evt. købe nogen forskellige, og dele hver op så alle kan smage en lille sjat af hver specialøl.

Juice eller saftevand ville helt klart også være en ide.

Vi har også skrevet en artikel omkring netop dette. I den kan du helt sikkert blive klogere på hvilke specialøl, I skal prøve. Du finder artiklen her.

 

Afslutning: 

 

Der er altså både mulighed for at deltage i store og planlagte lanparties eller små private, hvis man er mere til det. Måske kan man starte ud med at lave sit eget, og hvis man synes det er fedt, kan man deltage i et af de store. Begge dele kræver selvfølgelig først, at smittetalene falder, så man kan være flere samlet eller at arrangementer begynder at kunne åbne op igen. Det gør det jo helt sikkert på et tidspunkt, og når den tid er kommet, kan du med glæde følge vores guide. Så er der kun tilbage at sige rigtig god fornøjelse!

Triceps øvelser – din guide til træning af triceps

Tricepsens opbygning:

 

På latin hedder den triceps brachii, men den er bedre kendt som blot triceps, og de fleste har også lavet triceps øvelser på et tidspunkt. Dertil ved de fleste også, at tricepsen er den bagerste muskel på overarmen. Men hvilken funktion har den egentlig, og hvordan træner man den på den mest optimale måde? Mange ved nok ikke, at tricepsen er en muskelgruppe bestående af 3 muskler. Derfor bliver den også kaldt den trehovede armstrækker. Den består af ‘det lange hoved’, ‘det mediale hoved’ samt ‘det laterale hoved’. De har alle til funktion at strække armen ud. Det lange hoved fæster sig ved skulderbladet. Det mediale og laterale hoved fæster sig ved overarmsknoglen, hvorefter de alle mødes ved albuen. Her fæster de sig som sene. Det mediale hoved ligger overfor det lange hoved, hvor det laterale hoved er den øverste del af bagsiden af armen. 

Tricepsens funktion:

 

Da tricepsen har til funktion at strække vores arme, er det derfor optimalt at lave øvelser, hvor man strækker armen, for at træne tricepsen. Det er smart at træne både sin triceps og biceps en gang imellem, da man hele tiden bruger disse muskler i sin hverdag. De bruges bl.a. når du åbner en dør eller løfter noget, og fordi tricepsen udgør 75% af overarmens samlede areal, er det derfor vigtigt at huske at træne netop den. 

 

Fokus på restitution:

 

Mange mænd og kvinder ønsker nemlig større og mere markerede arme, og det får man ved at fokusere meget på træning af tricepsen. Det er vigtigt, at man for hvert træningspas af tricepsen går op i vægt. På den måde vil musklen nemlig restituere, og vil kunne udholde mere og mere for hver gang, den udsættes for belastning. Man belaster nemlig sine muskler under hård styrketræning, og der opstår mikroskopiske skader, men frygt ej, for hvis du giver din krop lov til at restituere, vil den nemlig lappe sig selv. Kroppen går i forsvar og skaber en modreaktion, og vil nu være stærkere end den var ved sidste træningspas. Det samme sker, når man forbedrer sin form, og derfor er man også nødt til at presse sig selv til det yderste. Dertil kan kulhydrater efter træning anbefales. Det er med til at give energi under restitutionen. 

Rette føde og væske:

 

Husk altid at have spist og drukket i optimale mængder inden træning, så du har den rette energi og er hydreret. Ellers kan man hurtigt føle sig svimmel eller få kvalme, fordi man er i underskud. Kroppen består af 45-75% vand, og hvis man sveder meget under et træningspas, vil væskebalancen være i underskud. Man vil ligeså ikke have ligeså meget energi, som hvis man var hydreret, og derfor vil man ikke kunne træne lige så hårdt. 

Guide til at træne triceps:

 

Nedenfor har vi samlet nogen af de bedste triceps øvelser til dig, som du kan lave. Det er dog vigtigt, at man regelmæssigt skifter lidt ud i sit træningsprogram, så man ikke laver de samme triceps øvelser igen og igen. Du vil ikke længere få det samme ud af dem, hvis du laver dem ved hvert træningspas. Vi anbefaler også, at man altid varmer op i musklerne, inden man går i gang med øvelserne, da man i højere grad udsætter sine muskler for skader, hvis ikke de er varme, inden de bliver belastet. Du kan enten udføre øvelserne i et fitnesscenter eller købe udstyret hjem. Du kan købe træningsudstyr her

OVERHEAD EXTENSION: 

 

Denne triceps øvelse kan laves med en dumbbell, håndvægt eller en vægtskive. Derudover kan den også både laves siddende og stående. Den har fokus på det lange hoved, som er det led i bicepsen, som hæfter sig ved skulderbladet. Øvelsen er kendt blandt mange, fordi den er meget basal og nem at lave, samtidig med at den er effektiv. For at udføre øvelsen skal du have den valgte vægt over hovedet med strakte arme, hvorefter du bøjer albuen, og fører den valgte vægt helt ned mod nakken. Derefter strækker du armene ud over hovedet igen. Man kan nemt lave denne øvelse derhjemme, da man blot skal bruge noget, der vejer lidt for at udføre øvelsen. Vigtigt ved denne øvelse er, at dine albuer står stille under hele øvelsen. Derudover skal de pege ligeud og være ind til kroppen hele tiden.

TRICEPS PUSHDOWN:

 

Denne triceps øvelse kan man justere til at have fokus på alle tre hoveder. Ved fokus på det lange hoved skal man have overarmsgreb. Ønsker man dog at fokusere på det mediale hoved, kan man benytte sig af underhåndsgreb. Skal fokus være på det laterale hoved, kan man skifte stangen ud med et reb. Øvelsen udføres med et kabel, som man oftest finder i et fitnesscenter. Udførelsen af øvelsen foregår ved at føre stangen eller rebet mod gulvet. Igen ved denne øvelse er det vigtigt ikke at bevæge sine albuer, samt holde dem helt ind til kroppen. 

DIPS: 

 

Denne triceps øvelse er både god til triceps og bryst, men er en af de mest kendte blandt triceps øvelser. Dog vil der være mere fokus på triceps ved et smallere greb samt en mere oprejst ryg. En fordel ved denne øvelse er også, at den er skadesforebyggende, da den giver stor frihed til skuldre samt skulderblade. Man kan udføre denne øvelse i fitnesscenteret, ved den maskine der er lavet til det, men den kan også udføres derhjemme ved brug at f.eks. en stol. Laver man den i fitnesscenteret, vil man starte øvelsen med strakte arme i skulderbredde, og med fødderne løftet fra gulvet. Man kan enten bruge sin kropsvægt eller tilføje flere kilo ved brug af et bælte. Herefter skal man blot hejse som op og ned uden at ramme gulvet ved at bøje i albuen. Sørg for hele tiden at have strakte albuer, der peger ligeud. Vælger man at lave øvelsen derhjemme, kan man sætte en stol op ad en væg og sætte håndfladerne på stolen. Hav strakte ben og løft numsen op fra gulvet. Herefter gælder samme procedure, som hvis øvelsen blev udført i fitnesscenteret. 

TRICEPS KICKBACKS: 

 

Denne triceps øvelse kan også både udføres derhjemme eller i fitnesscenteret. En håndvægt vil være mest optimalt at bruge ved denne øvelse, men den kan også udføres ved brug af en vægtskive. Denne øvelse træner alle tre hoveder i musklen. Man kan enten udføre øvelsen med det ene knæ på en bænk eller stående, men det er vigtigt at ryggen ikke krummer. For at udføre øvelsen på en bænk, skal du have knæet på en bænk og vægten i modsatte hånd. Din ryg skal være vandret med bænken. Før vægten bagud, så din arm er vandret med din ryg. Før herefter din arm 90 grader mod gulvet. Vigtigt ved denne øvelse er at have albuen ind mod kroppen, og den ikke bevæger sig. 

LYING TRICEPS EXTENSIONS: 

 

Denne triceps øvelse kan ligeså justeres til at have fokus på de forskellige hoveder. For at udføre øvelsen kræver det en bænk eller andet fladt underlag. Den kan udføres med stang eller håndvægte. Start med at have strakte arme op over skuldrene. Herefter skal du føre dine underarme mod dit hovede, hvorefter de skal til startposition igen. Hvis du fører stangen ned over hovedet, vil belastningen være på det lange hoved, hvor belastningen vil være på det mediale og laterale hoved, hvis stangen føres til panden. Husk, at holde albuerne stille og ligeud under øvelsen, for at få mest muligt ud af øvelsen samt undgå skader. 

ARMBØJNINGER:

 

Helt almindelige armbøjninger er også rigtig gode til at træne triceps. Dog er det vigtigt, at de udføres korrekt. Jo tættere du har hænderne, jo mere belaster det tricepsen. Jo bredere du går ud, jo mere tager du fat i brystmusklen. For at træne triceps, skal du altså have hænderne ret tæt på hinanden. Udfør øvelsen ved at lægge dig fladt på maven. Placer derefter håndfladerne i jorden, og løft dig selv op til dine arme er strakte. Du kan enten nøjes med din egen kropsvægt eller tilføje ekstra vægt ved et bælte eller ved at lægge en vægtskive på din ryg. 

BÆNKPRES MED FOKUS PÅ TRICEPS: 

 

En meget klassisk styrkeøvelse er bænkpres, og den fungerer også rigtig godt som triceps øvelse. For at udføre denne øvelse skal man benytte en bænk og en vægtstang. Man kan også bruge håndvægte til at udføre øvelsen for at få et større træk. Læg dig fladt på bænken med lige ryg og med skuldrene samlet og skubbet frem mod brystet. Hav hænderne så tæt på hinanden som muligt, for at fremme belastningen på tricepsen. Husk, albuerne skal være langs kroppen og pege ligeud under hele øvelsen. 

PUSH PRESS:

 

Denne øvelse er mere eksplosiv end de andre. I denne triceps øvelse skal du også bruge benene til at hjælpe, og du kan derfor ofte løfte op til 30% tungere end ved andre triceps øvelser. For at udføre øvelsen skal du stå med benene i hoftebredde, og med armene lidt tættere end skulderbredde. Bøj en smule i knæene, og udstræk dem eksplosivt samtidig med du løfter stangen udstrakt over dit hovede. Spænd i maven for at opnå en strakt ryg, da man i denne øvelse ikke må læne sig for meget tilbage. Du kan også bruge håndvægte eller vægtskiver, men det kræver lidt mere erfaring og den rette teknik, før man roder sig ud i dette. 

TRICEPSSTRÆK:

 

Træning med elastik er blevet mere og mere populært, og mange har den involveret i deres træningsprogrammer, og derfor ville vi også have sådan en øvelse med. Til denne triceps øvelse skal du udelukkende bruge en elastik, som enten kan lånes i fitnesscenteret eller købes i sportsbutikker. Tag fat i elastikken med begge hænder, og placer den ene hånd på modsatte skulder. Før derefter den anden hånd væk fra din krop langs din overarm. Ønsker du mere modstand, kan du vikle elastikken rundt om dit håndled, til du føler den rette modstand. Husk at spænde op i maven, så du har en ret ryg. 

Afslutning på triceps øvelser: 

 

Der er altså mange måder at lave triceps øvelser, men det er i hvert fald at konkludere, at det er super vigtigt at træne denne muskelgruppe, hvis man ønsker at forstørre sine arme. Derfor er det vigtigt at have in mente, at hvis man skal belaste sine triceps skal man som hovedregel have et smalt greb. Derudover er det vigtigt at restituere, for at musklerne kan få lov at genopbygge sig selv, og dermed bliver mere udholdende til næste gang, du træner denne muskelgruppe. 

Husk!:

 

Ved tricepsøvelser skal man altid have stillestående albuer, som peger ligeud og ikke bevæger sig under øvelsen. Hvis ikke man har det, får man ikke i lige så høj grad gavn af øvelsen, og man kan risikere at fremkalde skader. Til det, er det også vigtigt at tilføje, at opvarmningen er mindst lige så vigtig som selve træningen, da man kan risikere slemme skader og forstrækninger, hvis kroppen er kold, når man begynder at belaste den med tunge vægte. Husk også at det er yderst vigtigt at drikke nok med væske, når man træner, så man opretholder sin væskebalance, og dermed ikke mister energi grundet dehydrering. Ønsker du at træne mave eller biceps, har vi ligeledes guides til dette. Du finder guide til maveøvelser her, og guide til biceps øvelser her. Derudover er der kun tilbage at sige god træning og god fornøjelse!

Splejse reb: Din guide til at få perfekte splejsninger

Står du og mangler en guide til at splejse reb, så er du kommet til det rette sted. Vi har samlet en række instruktioner til nogle af de mest almindelig reb splejse teknikker. Reb splejsning bruges typisk til enten at skabe en permanent løkke i et reb, eller hvis man ønsker at samle to reb med hinanden. Dette gøres ved at skille begge reb af og herefter væve dem sammen.

For at danne en løkke i et reb er den mest almindelig måde, at få lavet løkken ved hjælp af et knob. Desværre vil man med et knob opleve at styrken på rebet reduceres med cirka 30%. Har man behov for en løkke der er permanent, og ønsker man at beholde rebets fulde styrke, så anbefales det, at lave løkken ved at splejse rebet. En af ulemperne ved at splejse rebet er dog, at rebet bliver en smule tykkere i området omkring splejsningen, og vælger man at fjerne splejsningen igen, kan man forvrænge rebet.

Typer af reb splejsning:

Der findes en lang række forskellige typer af reb splejsning, men du finder her nogle af de mest almindelige:

  • Øjesplejsning
  • Spansk takling / ende splejsning
  • Kort splejsning på reb
  • Langsplejsning på reb

Øjesplejsning

Øjesplejning er helt klart den mest almindelig type af ren splejsning. Den benytter man til at oprette en løkke i torvet, der skal være permanent.

Nedenstående video viser, hvordan man splejser et reb der består af 3 snore:

Spansk takling / ende splejsning

Denne splejse metode benytter man, hvis man har behov for at lave en ende på et reb man har skåret over. Denne metode benytter man ofte kun i det tilfælde man ikke har en mindre snor til rådighed. Den mest benyttede afslutning på et reb er nemlig en almindelig takling. Nedenstående billede viser dette:

splejse reb

Ønsker man derimod at lave en ende på rebet uden at benytte andre materialer eller snore, så kan man med fordel afslutte rebet med en spansk takling.

Nedenfor har vi fundet en af de bedste videoer, der illustrerer, hvordan du splejser en ende på dit reb:

Kort splejse af reb

Ønsker du at forbinde to reb med hinanden, er den bedste metode at foretage enten en kort eller en lang splejsning af rebet. Den nemmeste og mest almindelige metode er en kort splejsning af reb. Denne type er oftest tilstrækkelig, da den giver en robusthed i rebet, der er meget tæt på den oprindelig styrke. Benytter man en kort splejsning af rebet, opnår man nemlig en styrke på 80-95%. Nedenstående video viser, hvordan man laver en kort splejsning af rebet, med reb der består af 3 snore i alt.

Ligesom ved alle de øvrige splejsninger, så er det klart stærkere at forbinde to reb med en splejsning i fht. et knob. Splejse metoden kan benyttes både ved nylon, hamp, polyester og bomulds reb. Bomuld er bl.a også det materiale vi benytter i vores dansk designede underbukser.

Lang splejsning af reb

Modsat hvad mange tror, så er der faktisk ikke mange ligheder mellem en kort- og en lang splejsning af reb. Begge metoder bruges naturligvis til at forbinde to reb med hinanden. Men modsat en kort splejsning, så bliver rebet ikke tykkere, når man foretager en lang splejsning. Det er derfor oplagt at lave en lang splejsning, hvis man f.eks. skal bruge rebet til at køre igennem et øje, hvormed det ikke vil sidde fast. Man bruger derfor typisk denne type af reb splejsning til fortøjninger og andre steder, hvor et reb kan blive ført igennem et mindre hul eller øje.

Denne video gennemgår, hvordan man laver en lang splejsning af reb:

Generelt om at splejse reb

Uanset hvilken type af reb splejsning man ønsker at foretage, så er det vigtigt, at man jævnligt øver sig. Dette kan med fordel gøres på små stykker af gammelt tovværk, som man oftest som sejler kan have liggende. Det er derfor en god idé at gemme nogle af de rester af reb, så man har noget materiale at øve sig på.

De fleste guides viser hvordan man splejser et reb der består af 3 snore. Der findes dog masser af reb, der består af helt op til 12 forskellige snore. Også her er det muligt at splejse rebet, selvom metoden bliver en smule mere kompliceret.

Hvis man øver sig på de 4 metoder anvist ovenfor, vil man formentlig ikke få behov for at kunne flere. De dækker nemlig langt de flestes behov, og med lidt øvelse vil man lynhurtigt kunne foretage en splejsning af et reb.

Svamp i skridtet hos mænd. Hvad skal du gøre ved en svampeinfektion?

svamp i skridtet

Alle mænd har svampesporer overalt på kroppen og det er derfor ikke unormalt at man oplever svamp i skridtet hos mænd. Det er ganske ufarligt og man ser det oftere hos mænd end hos kvinder. Hudsvampe opdeler man typisk i 3 kategorier alt efter om de kommer fra jorden, fra dyr eller fra mennesket selv. Kommer svampen fra mennesker kaldes den også fro antropofil og det netop denne svampe type der for det meste giver anledning til svamp i skridtet hos mænd.

De fleste af os lever med svampesporer på kroppen til dagligt og har man en god hygiejne kan man sørge for at de ikke formerer sig. Men engang imellem kan sporene få gode vækstforhold og på den måde udvikle sig til svamp som oftest ses i skridtet hos mænd. Men hvorfor er det netop omkring skridtet man kan opleve dette? Det skyldes at svampe, fuldstændig som du kender det ude i naturen, trives bedst under fugtige og sommetider varme forhold. Derfor oplever man typisk svamp hos mennesker der har en manglende hygiejne eller er overvægtige. Er man svært overvægtig kan det nemlig være sværere at holde sig selv ren samtidig med at man muligvis sveder mere end normalt.

Udover overvægtige mennesker kan folk med sukkersyge også være udsat for at få svamp. Har man diabetes udskiller man nemlig mere sukker i sveden, og det kan give gode vækstmuligheder for svamp i skridtet.

Hvilke gener kan svamp i skridtet hos mænd medføre?

Svamp i skridtet hos mænd opstår typisk tæt mellem inderlåret og pungen og ses som et rødligt udslæt. Svampene kan derudover også ramme lidt længere nede på låret eller i området omkring ballerne. Får man svamp i skridtet er det tydeligt hvilket område der er ramt og her vil man for det meste opleve irritation eller kløen. Det er derfor relativt nemt at diagnosticere svamp med følgende symptomer

  • Kløende eller udslæt der typisk findes i området omkring skridtet.
  • Tydelig afgrænsning af området der er inficeret med svamp.
  • Der kan opstå hud flager i det irriterede område eller endda revner i huden.
  • Huden ænder farve i det irriteret område.
  • Vær opmærksom på at har man allerede haft svamp i skridtet, kan svampen i mange tilfælde vende tilbage til det samme område.

Er man blevet diagnosticeret med svamp i skridtet er det vigtigt at nævne, at svampen er den samme som den man oplever ved fødder, nøgle eller hovedbund. Man er derfor i risikogruppen for at få svamp andre steder, hvis man allerede har fået svamp i skridtet. Det er derfor særlig vigtigt at holde en god hygiejne hvis man i forvejen er smittet på svamp. På den måde kan man undgå at den spreder sig til andre områder på kroppen, hvor svampen også trives.

svamp i skridtet
Diagnosticering af svamp

Oplever du nogle af ovenstående symptomer og er du i tvivl om det kunne være svamp, så sørg altid for at tale med din læge. Hvis du ikke får diagnostiseret svampen kan du risikere at smitte andre. Da den har nemt ved at sprede sig, så det er vigtigt at man processen tager hensyn til andre og tespredningen.

Svamp spreder sig både ved direkte kontakt og kan sprede sig med indirekte kontakt. En indirekte smitte metode kan være, hvis man bruger et håndklæde som den smittede også har benyttet. Det behøver ikke nødvendigvis at være brugt direkte efter et bad. Har en smittet rørt ved området hvor svampen er inficieret og herefter tørrer hænderne af i et håndklæde, så kan det faktisk være nok til at give en indirekte smitte. Vær derfor ekstra forsigtig hvis du muligvis er smittet med svamp og tag hensyn til andre mennesker.

Svamp i lysken kan naturligvis også smitte under sex. Det gælder både for mænd og kvinder, så har du en mistanke om at være smittet selv, så vær forsigtig og undgå at smitte andre.

Behandling af svamp

Når du booker en tid hos din læge og bliver kaldt ind til konsultation, vil det inficerede område blive tjekket. I langt de fleste tilfælde er det nok med en visuel gennemgang for lægen og der kan dermed gives en diagnosticering relativt hurtigt.

Svamp i skridtet hos mænd er nem at skelne fra f.eks. psoriasis da den som tidligere nævnt har en klar kant rundt i fht. den normale hud.

Er lægen i tvivl der bruges det der kaldes for et svampeskrab. Det er dog vigtigt at man ikke har benyttet nogen form for svampemiddel de seneste 2 uger før teste, da det kan give forkerte udslag i resultatet af testen. Når lægen foretager en prøve bliver der taget test i det område der er hårdest ramt. Dette gøres med en skarpske eller en curette. Lægen vil så vidt mulig forsøge at undgå at det kommer til at bløde. Det er derfor en ufarlig test og er hurtig overstået. I visse tilfælde med en stærk inficering af baktier kan lægen vælge at spritte området af. Dette vil kunne medføre nogle smerter og svien.

Herefter vil lægen sende prøven ind til et laboratorie der kan foretage den endelig test. Svarene kommer typisk indenfor nogle uger og der kan dermed være en kortere ventetid før man får et endelig svar. I denne periode er det vigtigt at fastholde en god hygiejne og nedbringe smittefaren overfor de mennesker man omgåes. Det kan også anbefales så vidt muligt at undgå at se andre mennesker, hvor det ikke er strengt nødvendigt. Det skal dog siges at svampen ikke er meget smitsom, så undgår man berøringer og direkte kontakt med andre personer, så kan man godt forsætte sin hverdag hvadenten det er skole eller arbejde.

Behandling af svamp i skridtet.

svamp i skridtet

Får man stillet diagnosticeringen med svamp i skridtet så findes der en række behandlingsmuligheder. Imens man går og venter på svar kan man dog forebygge infektionen ved at undgå at gå i alt for tætsiddende tøj og som altid have en god hygiejne.

For det meste behandler man svampen med en “svampedræbende” creme. I langt de fleste tilfælde virker cremen efter hensigten og hos mere end 80% vil alle symptomerne være helt forsvundet efter en uges tid. I de øvrige tilfælde hvor cremen ikke er nok til at fjerne svampen så kan man gå over til en tabletkur. Da tabletterne kan give en række bivirkninger foretrækkes det, at man først forsøger med en creme.

Anbefaler lægen alligevel en tabletkur, så vil den kunne købes på recept i dit lokale apotek. Som så mange andre typer medicin kan der oftest ydes støtte, hvis man er en del af Sygesikring Danmark. Undersøg derfor hos din apoteker om det er hjælp at hente inden du køber medicinen.

Cremen kan købes uden recept på dit lokale apotek og skal påføres dagligt indtil man oplever en forbedring. I begyndelse af kuren kan man vælge at påføre cremen både om morgen og om aften for at opnå en bedre effekt. Stopper man kuren for tidligt kan det medføre at svampen vender retur. Vær derfor sikker på at du har benyttet cremen i tilstrækkelig lang tid.

Forebyggelse af svamp i skridtet.

Som tidligere nævnt er en af de vigtigste metoder til at forebygge svamp i skridtet, at man sørger for at have en god hygiejne. Det gælder særligt for folk der dyrker meget sport, da det oftest giver en mere fugtig hud omkring skridtet. Dyrker du derfor ofte sport, så sørg for at komme ud af dit svedige tøj hurtigt efter træning og sørg for at holde lænden og skridtet tørt og rent. Er man svært overvægtigt er det også vigtigt at få vasket huden alle steder, også der hvor det kan være svært at komme til. Svampen trives nemlig særlig i fugtige områder.

Udover at have hygiejnen iorden, så anbefales det også at man generelt holder sig fra alt for tætsiddende tøj. Huden skal nemlig have luft for at undgå et fugtigt miljø. Når det kommer til tøjet er noget af det vigtigste dine underbukser.

Det anbefales generelt at man holder sig fra alt undertøj der er lavet i syntetiske materialer. Det gælder bl.a. materialer som f.eks. nylon. Nylon eller polyamid som det også bliver kaldet, er en del af en termopalstisk materialekategori. Det bliver primært brugt til naturligvis nylon strømper, men bruges typisk som et materiale i undertøj, hvor det kombineres med andre materialer. Det gode ved nylon er at det er meget slidstærkt og krymper ikke. Derudover tørrer det utroligt hurtigt og kan derfor være et godt materiale til f.eks. badeshorts. Når det kommer det svamp i skridtet anbefales det dog ikke at benytte materialet, da det er rigtig dårlig til at absorbere fugt. Ved behandling og forebyggelse af svamp er det som sagt nødvendigt at holde området tørt og rent og det anbefales derfor ikke at bruge underbukser der indeholde nylon.

For at forebygge svamp i skridtet anbefales det derfor, at man benytter naturlige tekstiler. Det er derfor en god idé at bruge underbukser der er produceret i bomuld. Hos Undy har vi to forskellige modeller der begge indeholder bomuld. Den første er vores boxerbriefs underbukser med 95% bomuld og 5% elastan. Denne model kan benyttes ved gentagende problemer med svamp i skridtet. Stoffet er let og absorberer nemt fugt. Har man et tilbagevendende problem med svamp i skridtet så burde man dog holde sig fra tætsiddende boxerbriefs, selvom det for mange er den eneste underbukser model de har gået i. Hertil kan det derfor anbefales, at man går over til at benytte vores løstsiddende boxershorts, der er produceret i 100% bomuld. Det vil give huden bedre mulighed for at tørre og få frisk luft. På den måde undgår man at skabe et alt for fugtigt miljø.

Kartoffel pizza opskrift – en sikker vinder

kartoffelpizza

Du kan være sikker på at skabe en hitmaker, når du laver en kartoffel pizza til dig selv eller hvis du får gæster. Kartoffel-pizzaen er en favorit herhjemme og den er nem at mestre for alle.

Det fungerer som en fremragende appetitvækker med et glas vin til forret. Eller som en snack, når gæsterne ankommer, kan det være en god starter.

Kartoffel pizzaen er ikke lige så hurtig som frysepizzaerne, men læs med her og du vil blive klædt på til at lave en hjemmelavet kartoffelpizza.

Det er ikke en særlig krævende pizza, da du ikke behøver at svinge dejen i luften som Luigi’ fra dit lokale pizzeria. Tværtimod – det består af få råvarer som tynde kartoffelskiver, ost, krydderurter og gerne en ægte ekstra jomfruolivenolie.

Kartoffel pizza opskrift

(til 2 personer – køkkentid ca. 2 timer)

Er du træt af den bløde og helt ”våde” pizza I plejer at bestille. Har du gæsterne på vej til en herreaften og står du for maden. Vi lover dig den perfekte hjemmelavet kartoffelpizza – ekstra sprød! Læs med her.

Første halvleg – dejen:

  •       25 g gær
  •       2½ dl vand
  •       1 tsk. Salt
  •       3 spsk. Olivenolie
  •       500 g hvedemel

Sådan gør du – dejen:

  •       Tag din gær og opløs den i det lune vand. Vil du hæve dejen i én time, skal du tilsætte alle 25 g gær. Er du til en koldhævning natten over, kan du tilsætte 5 g gær.
  •       Tag dit hvedemel og hæld i 250 g, tilsæt salt og olivenolie.
  •       Kom ind i kampen og rør godt rundt, så din dej får en ensartet konsistens – ingen klumper.
  •       Tilsæt løbende resten af dit hvedemel og sørg for at dejen forbliver en god konsistens.
  •       Tag lidt mel og udfør et ”Salt Bae” drys på køkkenbordet og ælt dejen til en smidig konsistens.
  •       Tag en ny skål (eller vask), smør den med olivenolie og læg skålen over dejen, så den er dækket af olivenolie. Dette vil medføre at din pizza får en ekstra sprødhed.
  •       Lad din færdige dej hæve og hvile i en times tid.

I mellemtiden kan du begynde at finde dine råvarer frem til selve toppingen. Det tager ikke en time at forberede toppingen, men det er kronet på værket.

Anden halvleg – toppingen:

  •       4 kartofler (valgfri størrelse), skåret i tynde skiver
  •       Gerne 4-6 friske stængler rosmarin – har du ikke det, kan du sagtens ty til krydderiskabets mirakler.
  •       350-400 g frisk mozzarella – gerne bøffelmozzarella.
  •       4 spsk. Olivenolie
  •       Groft salt
  •       Gerne friskkværnet sortpeber

Sådan gør du – toppingen:

  •       Afhængig af størrelsen på din ovn, kan du med fordel dele din pizzadej i to dele.
  •       Læg dine kartoffelskriver i et relativt tyndt lag. Undgå dobbeltlag, så du undgår rå kartoffelskiver.
  •       Fingersmuldr din mozzarella udover din pizza
  •       Tilsæt dine krydderurter, rosmarin og diverse.
  •       Smid den i en forvarmet ovn på 250 grader, ca. 10 minutters tid – eller til bunden føles sprød.
  •       Når pizzaen er færdig, tag din olivenolie, salt og friskkværnet peber og giv pizzaen det sidste pift.

Du kan være sikker på at denne pizza hitter hos drengene med et glas vin eller kold øl! Den perfekte appetitvækker eller snack. Slut med kedelig skinke og intet smagende ost. Kast dig ud i det og lav den perfekte hjemmelavet kartoffelpizza med denne kartoffel pizza opskrift.

Undersøgelse: Så mange mænd går med deres underbukser i flere dage uden at vaske dem.

Det er velkendt, at man helst skal vaske sit undertøj efter at have gået med det en enkelt dag. Det er med til at give en god hygiejne og dermed holde bakterier, virus og svampe på et acceptabelt niveau. I følge en undersøgelse indeholder 83% af alt nyvasket undertøj op til 0,1 gram fækale stoffer svarende til 10.000 levende bakterier. (1) Bemærk at det er for nyvasket undertøj. Derfor er det netop vigtigt, at få vasket sit undertøj efter man har brugt det i en dag, da det sidder et udsat sted på kroppen.

Går man ud og spørger folk på gaden, hvor ofte de vasker deres undertøj, så vil man formentlig høre, at det bliver vasket efter én dag. Igennem vores medlemmer, satte vi os dog for at lave en undersøgelse, der kunne afdække, hvor ofte mænd egentlig vasker deres undertøj. Resultatet vil måske overraske dig.

Undersøgelsen blev besvaret anonymt for at give det mest retvisende billede. Igennem vores medlemmer lykkedes det at indsamle mere end 300 besvarelser. Spørgeskemaet bestod af 3 spørgsmål der omhandlede mænds vaskevaner af undertøj og blev besvaret i marts 2019

Hovedkonklusionerne

25% af alle respondenter eller en ud af fire går ofte eller altid med deresunderbukser flere dage i streg, før de vasker dem.

underbukser

 

20% eller en ud af fem går typisk i deres underbukser i 2 dage. 5% af de adspurgte går med deres underbukser i 3 dage eller mere før de bliver vasket.

underbukser

 

6% af alle respondenterne har prøvet at gå med deres underbukser flere dage i streg og herefter har de vendt vrangen ud.

 

1 ud af 10 går altid med deres underbukser flere dage i træk.

Første spørgsmål omhandlede, om de adspurgte havde prøvet at gå med deres underbukser flere dage i træk. Svarene fra de 303 respondenter fordelte sig således:

 

Underbukser

Af grafen ovenover fremgår det, at kun 96 af de adspurgte eller en ud af 3 altid går i deres underbukser i en dag. 131 eller næsten halvdelen har meget sjældent prøvet at gå i deres underbukser i flere dage, hvorimod cirka 1 ud af 10 respondenter altid går med deres underbukser flere dage i træk.

1 ud af 4 går typisk med deres underbukser i 2 dage eller mere, før de vasker dem.

Efter at have afdækket om mænd går med deres underbukser i flere dage uden at vaske dem, ville vi gerne finde ud af hvor mange dage mænd egentlig bruger deres underbukser, før de bliver vasket. I grafen nedenfor ser vi den procentvise fordeling iblandt de 303 besvarelser.

 

Underbukser

 

Som det fremgår af grafen, bruger cirka 75% typisk deres underbukser i en dag før de vasker dem. 1 ud af 5 går i deres underbukser i 2 dage og 5% går typisk i deres underbukser i mere end 3 dage. Dermed bruger cirka 1 ud af 4 deres underbukser i 2 dage eller mere, før de vasker dem.

Vender folk vrangen ud på deres underbukser?

Det sidste spørgsmål i spørgeskemaet tog udgangspunkt i om respondenterne havde prøvet at gå med deres underbukser i flere dage, hvorefter de har vendt vrangen ud på deres undebukser. Besvarelserne viser, at det alligevel er grænsen for de fleste. Derfor svarede 94% af de adspurgte “nej” til dette spørgsmål. 5% indrømmede, at have gjort det meget sjældent og en meget lille andel på 1% har ofte prøvet at vende vrangen ud på deres underbukser for at undgå at vaske underbukserne.

 

Underbukser

 

Det meget lave antal der har svaret “Ja, det sker ofte” er muligvis ikke nok til, at vi kan konkludere, at det giver et retvisende billede af mænds egentlige vaske vaner. Besvarelsen bevæger sig udenfor det, man angiver som et konfidensinterval. Vi kan dog konkludere på baggrund af ovenstående graf, at der er nogle mænd, der en sjælden gang har gået med deres underbukser flere dage i streg, og herefter har de vendt vrangen ud af.

Opsamling

Ovenstående resultater, baseret på et spørgeskema besvaret af 303 respondenter, viser, at der er en stor andel af danske mænd, der vælger ikke at vaske deres underbukser efter de har været brugt en dag.

Vi kan konkludere at det kun er 3 ud af 4 mænd der vasker deres underbukser som man burde. 1 ud af 4 går med deres underbukser i 2 dage eller mere og en lille procentdel på omkring 5% må angives som, at have en meget dårlig hygiejne, når det kommer til vask af undertøj. De går typisk med deres underbukser i 3 dage eller mere. Det vil alt andet lige skabe bedre betingelser for væksten af bakterier og svamp, og det kan derfor være svært at bibeholde en god hygiejne. Rådet her fra er derfor at sørge for at vaske sit undertøj, hver gang man har gået med det i én dag.

Adgang til vores data og informationer omkring Emil og Undy

Da undersøgelsen hos vores medlemmer blev lavet anonym, er alt data fra spørgeskemaet frit tilgængeligt. Du kan finde den data vi har indsamlet under “kilder” nedenfor (2). Alle besvarelser er foretaget i marts 2019. Har du nogle spørgsmål til den data der er brugt eller til artiklen så kontakt venligst Emil på eba@undy.dk. Emil er indehaver af undy.dk og har en bachelor i økonomi fra Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet hos Folketingets Økonomiske Konsulent.https://docs.google.com/spreadsheets/d/16jjRSiXWlkqMitf4bmTwJCsWF9KbQfEc0QIwCdHW-KU/edit?usp=sharing 

Har du set os?

Størrelsesguide

Mål rundt om brystkassen samt rundt om livet. Herefter kan du finde frem til din størrelse ved at bruge nedenstående skema.

Størrelse Mål om livet (cm.) Mål om brystkassen (cm.)
S 76 - 82 91 - 95
M 83 - 86 96 - 99
L 87 - 94 100 - 104
XL 95 - 101 105 - 109
XXL 102 - 107 110 - 117

Velkommen tilbage

Glemt dit kodeord?

Indtast venligst din email adresse og du vil herefter modtage et link med mulighed for at nulstille din adgangskode